Så er overenskomsterne klar til afstemning

OK23 Aftalerne er nu på plads - næste skridt er afstemning mandag den 27. marts.

I Teknisk Landsforbund starter vi afstemningerne om overenskomsterne mandag den 27. marts. 

Forligsmanden har nemlig fremsat et mæglingsforslag – og dermed er næste skridt, at berørte medlemmer skal stemme for eller imod aftalen.

Det var lange og hårde forhandlinger – men det lykkedes til sidst at få landet de fleste overenskomster. Nu har Forligsmanden fremlagt det mæglingsforslag, som alle berørte medlemmer nu skal stemme om.

Det drejer sig om 600.000 danskere på alle overenskomstområderne – og nu skal det enkelte forbund i gang med at afholde afstemning blandt medlemmer. Også Teknisk Landsforbund.

Det betyder, at hvis du er berørt af afstemningen, så modtager du en mail fra Teknisk Landsforbund mandag den 27. marts, når afstemningen går i gang.

Du vil kunne afgive din stemme frem til 11. april kl. 23.59.

Forligsmanden skal have resultatet af den samlede afstemning den 12. april 2023.

Følg afstemningen

Du kan løbende følge med i afstemningen her