Tek0517_450x300px_5.jpg

Sådan bliver du en god kollega

Guide Gode kolleger gavner arbejdsmiljøet, men hvordan er det nu lige, at man er en god kollega? Her får du fem råd fra udviklings- og ledelseskonsulent Charlotte Dalsgaard.

Hvis du er en god kollega, så er du opmærksom på dine kolleger. Det lyder jo simpelt nok. Men når først hjulene drejer, kan de gode intentioner let fordufte.

”Der er ingen, som bevidst vil genere sine kolleger, men alligevel ser vi eksempler på, at det sker,” siger Charlotte Dalsgaard, som er udviklings- og ledelseskonsulent samt direktør i konsulenthuset Harbohus.

”F.eks. på arbejdspladser med mange fagligheder, hvor nogle ender med at stå så stejlt på deres egne kompetencer, at de slet ikke ser styrken i mangfoldigheden,” siger hun. 

Charlotte Dalsgard,  direktør, udviklings- og  ledelseskonsulent i Harbohus.

Har bl.a. erfaring med at skabe trivsel, arbejdsglæde og kvalitet på offentlige arbejdspladser.

harbohus.dk

Trivsel gør dig kreativ

Ifølge Charlotte Dalsgaard er der flere gevinster ved godt kollegaskab.

”Først og fremmest gavner det trivslen blandt medarbejderne, og så gavner det resultaterne. Forskning viser nemlig, at kreativiteten ryger som noget af det første når ansatte mistrives.”

Charlotte Dalsgaard fortæller også, at den dårlige stemning ikke rammer trivslen med det samme.

”Det dårlige kollegaskab kommer snigende, ligesom vi kender det fra stress. Derfor er det ikke ualmindeligt, at man opdager det sent.”

Det dårlige kollegaskab kommer snigende, ligesom vi kender det fra stress

Grib ind

At være en god kollega er altså en arbejdsopgave på lige fod med alle andre arbejdsopgaver.

Og man har også ansvar for at sige fra, selvom man ikke er direkte involveret i en konflikt.

”Som konsulent har jeg oplevet konflikter mellem kolleger, som nægtede at samarbejde. Ingen af de andre kolleger greb ind. Ikke fordi de ikke gad, men fordi de simpelthen ikke vidste, hvad de skulle gøre,” siger Charlotte Dalsgaard og fortsætter:

”Men i virkeligheden kan man bare nøjes med at undre sig højlydt over situationen. Mere skal der faktisk ikke til for starte en positiv udvikling.”

Bliv en bedre kollega

  1. Spørg ind til din kollegas opgaver

    I privatlivet er det følelserne, der skaber fællesskabet. På arbejdet er det opgaverne.

    Brug derfor tid på at spørge din kollega, hvordan hun løser sine opgaver. Dermed bidrager du til en kultur på arbejdspladsen, hvor I taler om det, I er fælles om. Husk også at fortælle om dine egne opgaver.

  2. Reagér på ubehagelige situationer

    Hvis du er vidne til, at en kollega hæver stemmen over for en anden kollega, så er det bedst at reagere på det.

    Du kan sagtens reagere uden at skælde ud. Det kan f.eks. være nok at sige ”hov, hvad var det?” eller ”Jeg oplever, at du hæver stemmen”.

    Når du reagerer på de ubehagelige situationer, er du med til at stoppe en kultur, hvor det er okay at tale grimt til hinanden.

  3. Hjælp din kollega

    Det lyder måske banalt, men det kan sagtens glippe i en travl hverdag. Rådet er derfor at prioritere at hjælpe, når din kollega ligger vandret. Men husk også selv at bede om hjælp. Det viser, at du sætter pris på din kollega, og at du gerne vil løfte kvaliteten af dit arbejde.

  4. Gør din feedback konkret

    Feedback er et værktøj til at blive bedre. Den gode feedback er så skarp, at din kollega er ikke er tvivl om, hvad hun gør så godt, at hun skal fortsætte ad den vej. Måske har hun nævnt nogle gode pointer på dagens møde, som du vil kvittere for. Anerkend hende for pointerne, og fortæl, hvorfor de var så brugbare.

  5. Tal med  din kollega

    Hvis du vil undgå konflikter på arbejdet, så er rådet at tale med din kollega – og ikke om hende. Forestil dig, at hun er kommet til at træde dig over tæerne. I situationen kan det måske være oplagt at tale om hende over frokosten i kantinen. Men det er mere konstruktivt, hvis du fanger hende under fire øjne, og hvor du stille og roligt fortæller, hvordan du oplevede situationen. Dermed kan hun også beskrive den fra sin vinkel og rette evt. misforståelser.

Kilde: Charlotte  Dalsgaard, ­direktør, ­udviklings- og ledelses­konsulent, ­Harbohus