Sådan bliver du overvåget på jobbet: Det handler om algoritmer

I løbet af 2022 dukkede mailen ”Din Daglige Orientering” op i millioner af indbakker verden over. Og formentlig også i din, hvis Microsoft-programmer som Teams, Excel, Outlook eller Word er en del af din ­hverdag.

Måske blev du foruroliget over, at verdens største software­firma havde så godt styr på din arbejdsdag. For hvis du nærlæste beskeden, stod det f.eks. klart, at Microsofts algoritme havde læst med i dine mails.

Men hvis du er ligesom langt de fleste af din kollegaer, så hæftede du dig ikke synderligt ved mailen og blev med tiden blot lidt irriteret over de daglige påmindelser.

Det fortæller lektor Stine Lomborg fra Københavns Universitet, der bl.a. forsker i, hvordan data og automatisering bliver brugt til at træffe beslutninger. Helt konkret har hun interviewet en række med­arbejdere om, hvordan de oplevede Microsoft Viva. Et stort flertal hæftede sig ikke ved mailen, men nogle blev for første gang opmærksomme på, at der eksisterer noget, som hedder algoritmer, og at de holder øje med, hvad du laver i arbejdstiden.

”Vi vidste måske godt, at der eksisterede algoritmer for Wolt-bude eller Uber-chauffører, men Microsoft-universet er jo så fundamentalt for kontorarbejde i hele verden, at det var interessant at undersøge medarbejderens holdning,” siger Stine Lomborg, der understreger, at det selvfølgelig rejser en lang række spørgsmål for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Hvem ejer de pågældende data? Hvem må bruge dem? Og ikke mindst hvordan må de bruges?

”Som forsker har jeg ikke nogen holdning til, om det er rigtigt eller forkert. Men jeg synes, at det er tankevækkende, hvis vi bliver vænnet til, at det her er en rimelig måde at blive målt på. Hvis det her bliver den normale måde at adressere, hvad der er godt arbejde,” siger Stine Lomborg, der både har interviewet arbejdsgivere og arbejdstagere om deres opfattelse af Viva.

Hun har ikke fået indtryk af, at Viva bliver brugt som et ledelsesredskab i Danmark. Ifølge Microsoft selv kan ledelsen ikke bruge Viva til at se den enkelte medarbejder over skulderen, ligesom man understreger, at Viva ikke indsamler andre oplysninger end dem, der i forvejen blev indsamlet af programmer som Word eller Outlook.

Microsoft er langt fra de eneste, der kikker dig over skulderne. Ikke mindst i kølvandet af corona-­nedlukningerne er der kommet mange flere red­skaber til at holde øje med medarbejderen. Nogle af programmer går under navnet bossware – altså at det er selve softwaren, der bliver chefen. Et eksempel på bossware er programmet Veriato, der analyserer medarbejderens adfærd, og hver dag giver ledelsen en vurdering af medarbejderens produktivitet og om vedkommende udgør en sikkerhedsrisiko.

Fyret af en algoritme

Man behøver ikke kikke i krystalkuglen for at forestille sig en fjern fremtid, hvor det er algoritmerne, der er chefen. I USA skrev mediet Bloomberg i 2021 om en 64-årig krigsveteran, der arbejdede som bud hos Amazon. Han blev fyret over e-mail – en beslutning, der var taget af en algoritme, som ifølge artiklen hverken tog hensyn til lokale forhold, som f.eks. trafik, parkeringsforhold eller aflåste opgange.

Og selvom eksemplet fra Amazon er sat på spidsen, så repræsenterer det en tendens, der er kommet for at blive. F.eks. viser en undersøgelse fra it-analysevirksomheden Gartner, at 80% af alle ­topledere i virksomheder i USA, Storbritannien og Tyskland mener, at man i en nær fremtid vil bruge kunstig intelligens ved alle virksomhedsbeslutninger.

Den menneskelige bagstopper

Ifølge IT-ekspert Preben Mejer er det en del af en automatisering af kontorarbejde, der foregår i et ufatteligt tempo.

”Det er klart, at det rejser en række etiske overvejelser, når det bliver brugt til beslutningsstøtte. Jeg tror dog ikke ud over Amazon – der i forvejen var kendt som et ret trælst sted at arbejde – at der er andre eksempler på, at man ligefrem bliver fyret af algoritmer,” mener Preben Mejer, der tilføjer, at der er andre eksempler på problematiske beslutninger, hvor kunstig intelligens f.eks. er blevet brugt af den amerikanske kriminalforsorg til at tildele prøveløsladelser.

”Der skal være en menneskelig bagstopper på det her. Man kan sige, at det skal gøre ondt på et menneske at træffe onde beslutninger. Og det gør ikke ondt på nogen, hvis det bare er et stykke software, der tager beslutningen. Kunstig intelligens er en fantastisk værdifuld teknologi, hvis det bliver brugt rigtigt. Men det må give anledning til en diskussion om etik, overvågning og, hvem der ejer data,” siger Preben Mejer.

“Digitale sladrehanke”

Herhjemme begyndte diskussionen om overvågning af medarbejderes data at rejse sig i begyndelsen af 2023. Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen oplever 63% af danske med­arbejdere, at der indsamles digitale data om dem i arbejdstiden.

Undersøgelsen viser, at kun hver fjerde medarbejder er ”positiv” overfor, at deres arbejdsgiver kan indsamle data, og kun hver fjerde kender de regler, som regulerer, hvad man må holde øje med. Og kun 25% har talt med deres leder om, hvad der sker med deres data.

Med andre ord er der blevet indført en masse overvågning i danske kontor­landskaber, uden at der har været en ­dialog om, hvad det skal bruges til, og hvad der er rimeligt.

I Teknisk Landsforbund er man også opmærksom på udviklingen, selvom man endnu ikke har set nogle konkrete sager, hvor data er blevet brugt til at kontrollere medarbejderne.

”Det er vigtigt at understrege, at persondatareglerne gælder her, og at reglerne er meget klare: Hvis man som arbejdsgiver vil bruge data til at overvåge eller kontrollere medarbejdere, så skal man meddele det i forvejen,” siger Byrial Bjørst, der er advokat i TL.

På den anden side er der altså ikke noget i vejen for, at arbejdsgiverne bruger data til ledelse, hvis medarbejderne får at vide, at det er sådan landet ligger.

”Når en arbejdsgiver vælger at overvåge sine medarbejdere, så medfører det, at de begynder at fokusere langt mere på det, der overvåges. Dermed risikerer arbejdsgiver, at vigtige opgaver, som ikke overvåges, ikke længere bliver udført. Overvågningen vil også skade den gensidige tillid. En medarbejder, der ikke har tillid til sin arbejdsgiver vil ikke gå den ekstra kilometer for at få ting til at lykkes, og vil også være ansporet til at søge væk. Der er derfor håb for, at overvågningen vil forblive på et niveau, som er acceptabelt for de danske arbejdstagere. Men der skal nok komme sager, hvor arbejdsgiverne er gået over stregen. Så for både medlemmer og fagforeninger er der god grund til at følge udviklingen nøje,” siger Byrial Bjørst.