Dagpenge.jpg

Sådan får du mere i løn: Lad ikke potentielle kroner gå tabt

Løn Hvor meget er du egentlig værd, og hvor langt er du fra den månedsløn, du burde få? Lad Teknisk Landsforbund hjælpe dig med at få styr det vigtige om din løn og gå styrket ind i en lønforhandling.

En time. Mere tid behøver du ikke at sætte af.

Teknisk Landsforbund tilbyder nemlig nu et fast månedligt webinar om lønforhandling, hvor eksperter i lønforhandling på en lille time giver dig konkrete værktøjer til at gå bomstærk ind i en forhandling med din chef.

For hvordan overbeviser man sin arbejdsgiver om, at man er mere værd, og hvor meget mere værd er man egentlig?

Det er spørgsmål, du kan besvare, når du har deltaget i webinaret, hvor du også vil blive præsenteret for den rette forberedelse op til den kommende lønforhandling, og få konkrete tips og tricks til selve forhandlingssituationen.

“Vi står i en situation, hvor priserne stiger med inflationen, og det bliver dyrere at være dansker. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvor meget man er værd - og går efter det - så man ikke går glip af potentielle lønkroner,” siger Jannik Frank Petersen, der er forbundsformand hos Teknisk Landsforbund.

Teknisk Landsforbunds eksperter vil også gøre dig klogere på, hvilke muligheder du har for at bruge TL’s lønberegner og lønstatistik aktivti i din jagt på flere kroner på månedslønnen.

Det er gratis for medlemmer at deltage, men kræver tilmelding. Du deltager via programmet Teams.

Næste webinar er den 4. oktober kl. 16.30 til 17.30. Du tilmelder dig her. 

Kan du ikke deltage, så hold øje med hjemmesiden, hvor de kommende webinarer løbende vil blive offentliggjort.