Guide: Sådan gør du, hvis du bliver fyret
1. Lad TL hjælpe dig
Er alt nu også sket efter bogen? Det er det første, der bør være styr på. Det kan nemlig få konsekvenser for din dagpengeret og lønsikring (se nr. 3), om din arbejdsgiver eksempelvis har givet dig en saglig begrundelse for opsigelsen og et korrekt opsigelsesvarsel*. Derfor bør du altid rådføre dig med os om de detaljer, man ikke må overse.
2. Meld dig ledig og få dagpenge
Når du har fået styr på, om alt er i orden, skal du hurtigst muligt melde dig ledig. Som medlem af en a-kasse har du nemlig ret til at modtage dagpenge, mens du er ledig*. Lad Teknikernes A-kasse hjælpe dig med at overskue regler og lovgivning, så alt går smidigt.
3. Få lønsikring med TL Lønsikring
Som medlem af Teknisk Landsforbund og Teknikernes A-kasse har du automatisk ret til lønsikring igennem TL Lønsikring, der sikrer dig 80% af den løn, du havde frem til din opsigelse**. På vores hjemmeside kan du beregne, hvor meget netop din månedlige udbetaling bliver samt at finde svar på de mest almindelig spørgsmål om lønsikring.
4. Få rådgivning
Med den rette vejledning og sparring kan en fyring gå hen og blive et mindre bump på vejen mod et nyt kapitel i din karriere. Teknisk Landsforbund står klar med vejledning om, hvordan du hurtigt kan komme videre. Vi tilbyder en professionel karriererådgivning, der kan hjælpe til at flytte dig i den retning, du går og drømmer om. Læs mere på vores hjemmeside.
5. Brug tid på uddannelse
Mens du modtager dagpenge og søger efter dit næste job, kan du bruge tiden på at gøre dig mere attraktiv på jobmarkedet. Du har nemlig ret til nogle typer videreuddannelse, mens du modtager dagpenge.***
6. Dyrk dit netværk
Som medlem er du medlem af et af vores faglige netværk, der hører til din faglighed. Du kan blandt andet bruge netværket til at netværke med andre - blandt andet på Facebook - og måske finde dit næste job? Læs mere på vores hjemmeside.
Sådan får du fat i os
Ring til os på telefon 33436450 (mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13) eller send os en mail på fagforeningen@tl.dk.
Det med småt
Der knytter sig en række regler og krav til dagpengeberettigelse og lønsikring, som kan få betydning for dig.
* Læs mere om reglerne for dagpenge, herunder dagpengeret.
** Læs mere om reglerne for TL Lønsikring, herunder dine muligheder.
*** Dine muligheder for uddannelse afhænger af en række ting, herunder din nuværende uddannelseslængde og din alder. Læs mere.