Onlinemoederguide
Du skal være klar og på fra mødets start med både lyd og billede, så log ind i god tid og gør dig mentalt klar, så du møder veloplagt.

Sådan mester du online-møder

Tema: Dit hybride arbejdsliv Hybridarbejde kan gøre dig indadvendt og skade karrieren, men kan også give et rigere arbejdsliv, hvis du, dit team og din leder skaber gode rammer – herunder gode hybride møder. Det vurderer en ekspert i samarbejde i hybride teams.

Måske du vågner om morgenen og beslutter, at “i dag arbejder jeg hjemme, så jeg ikke bliver forstyrret, slipper for bilturen til job i vintermørket, og så kan jeg også hente børnene tidligt”. Men beslut det ikke for tit, og vær en engageret deltager i møder med dit team, også de dage, du arbejder hjemmefra.

Det råd giver Lene Flensborg, erhvervspsykolog og partner i virksomheden Organisation, der rådgiver virksomheder om at lede og samarbejde i hybride teams.

“Der er stort potentiale i hybridarbejde for både virksomheder og medarbejdere. Det kan spare tid, mindske sygdom, øge effektiviteten og gøre medarbejdere gladere. Men hybridarbejde skal tilpasses den enkelte, opgaveløsningen og teamet, og det kræver omhu.

At holde gode møder, når en eller flere medarbejdere deltager fra hjemmearbejdspladsen, er en vigtig disciplin,” påpeger Lene Flensborg.

“Gode møder bidrager til at holde fællesskabet på arbejdspladsen levende, hvilket er en særlig ud­­fordring, når kollegaerne i mindre grad møder hinanden på kontoret, ved kaffemaskinen og samles i et mødelokale, fordi nogle arbejder hjemmefra. Det er derfor vigtigt, at arbejdspladsen og teamet taler om, hvorfor det er vigtigt at mødes fysisk og hvordan hybride møder skal foregå for bedst at understøtte fællesskabet.

Forskning peger på, at arbejde hjemmefra gør os mere indadvendte, og at vi ved hjemmearbejde mere end halvdelen af arbejdstiden får svækket vores tilknytning til arbejdspladsen og arbejdsmotiva­tionen. Samtidig er ledere mere tilbøjelige til at forfremme og giver de spændende opgaver til med­arbejdere, de er tæt på i hverdagen, forklarer Lene Flensborg:

“Der er mange gode grunde til ikke at arbejde hjemmefra hele ugen, og når man arbejder meget på distancen, skal man gøre sig særligt umage for alligevel at være synlig og i kontakt med sin leder og sine kollegaer, blandt andet ved møderne i teamet.”

Hun har fem råd til medarbejdere, der deltager i møder hjemmefra, hvor resten af teamet er samlet i et mødelokale på arbejdspladsen.

5 gode råd til hybridmøder

1. Teknikken skal fungere, og du skal være klar

Du skal være klar og på fra mødets start med både lyd og billede, så log ind i god tid og gør dig mentalt klar, så du møder veloplagt – endda lidt mere, end når du møder dine kollegaer fysisk på arbejdspladsen. Benyt tiden inden mødestart til uformel snak med de af dine kollegaer, der også er tidligt på plads til mødet.

2. Foreslå runder og byd ind

Når du og måske andre kollegaer sidder hjemme, mens resten af teamet er samlet i et mødelokale på arbejdspladsen, er det vigtigere, at alle kommer til orde. Runder er derfor en god ting, og foreslå gerne, at du som ­hybrid mødedeltager indleder runden. Det hjælper til at indlemme dig i ’flokken’, for hjemmearbejde fører let til marginalisering, viser forskning.

3. Vær nærværende

Du kan let føle dig lidt distanceret fra kollegaernes samtale, fordi du ikke er fysisk til stede i rummet med dem, og du er måske ivrig efter at komme tilbage til den opgave, du arbejder hjemme for at kunne fordybe dig i. Fristelsen er derfor stor til mentalt at tjekke lidt ud af de andres samtale, men som hybrid mødedeltager skal du tværtimod læne dig ekstra ind i samtalen og gøre dig umage for at være til stede. Sluk dit mailprogram imens, da det er fristende at benytte de andres taletid til at læse og besvare mails.

4. Sluk aldrig for kameraet

Kan kollegaerne ikke se dig, forsvinder du meget let helt ud af deres bevidsthed og af fællesskabet.

5. Prioritér ­fysiske møder

Lad ikke hybrid­møder blive ­normen. Insistér på, at møder - især de udviklingsoriente­rede – foregår ­fysisk på arbejdspladsen, da det gavner fælles­skabet og kvaliteten af ­
løsningerne. Tag ind på jobbet mindst to dage om ugen, så du også fysisk deltager i dit teams