Seks forbund: Fra i dag må kvinderne holde fri
Igen i år markerer vi Kvindernes Sidste Arbejdsdag. Det gør vi, fordi der stadig er en lønforskel mellem mænd og kvinder på 14,5 procent. Løn afhænger i alt for stort omfang af, om du eller dine kolleger er mænd eller kvinder. Det skal ændres. Lige nu.
De 14,5 procent beskriver det, som kvinders timeløn i gennemsnit skal stige, for at mænd og kvinder får den samme timeløn. Tallet er beregnet på baggrund af timelønninger for mænd og kvinder og bygger på Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste, som er det lønbegreb, der kommer tættest på det, man forstår ved den aftalte timeløn.
Statistisk kan en del af løngabet måske forklares med, at kvinder og mænd har forskellige erfaringer, ansvar og funktioner i forskellige jobs. Tidligere har fx uddannelseslængden spillet en rolle, men lønforskellen kan ikke længere forklares med en forskel i uddannelsesniveau, da kvinder i dag har længere og mere uddannelse end mænd. Og når lønforskellen renses for anciennitet, alder og branche, er der stadig en ”uforklarlig” lønforskel på 7,1 procent.
Ligelønsloven siger, at arbejdsgiver har pligt til at betale mænd og kvinder lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Og selvom statistiske forklaringer er interessante, løser de ikke ulighederne. Der er brug for politisk handling.
For løngabet påvirker vores valg i livet, uanset om der er tale om lønforskelle, som kan forklares eller ej. Når vi skal have børn, så er det ofte lønnen, der er afgørende for, hvem af forældrene, der skal tage orlov. Når et par flytter efter job, så kan lønforskellen medføre, at det er mandens job, der bestemmer, hvor parret skal bo. Derfor er bekæmpelse af uligeløn en forudsætning for ligestilling.
Vi er gået sammen seks fagforbund, hvor medlemmerne har forskellige uddannelser og arbejdsopgaver, for at sætte fokus på problematikken. Det gør vi med kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag.
Vi markerer dagen ”med et glimt i øjet” for at skabe opmærksomhed på, at der ER en forskel på mænd og kvinders lønninger, der betyder, at kvinder over livstid har ringere økonomiske muligheder end mænd. Det vil vi gøre op med lige nu. Vi håber, at du også vil bakke op.
De seks forbund bag debatindlægget
- Jannik Frank Petersen, forbundsfmd. TL
- Martin Rasmussen, forbundsnæstfmd. HK Danmark
- Søren Heisel, ligestillingsansvarlig 3F
- Henrik Funder, fmd. Djøf Privat
- Julia Bjerre Hunt, fmd. DM Privat
- Verner Pedersen, forbundsnæstfmd. Socialpædagogerne
Kvindernes Sidste Arbejdsdag
- Dagen illustrerer det løngab, der er mellem mænd og kvinder.
- Kvinders timeløn skal i gennemsnit stige 14,5%, for at mænd og kvinder får den samme timeløn.
- Hvis kvinder skal have samme løn som mænd, så har de 16. november 2020 arbejdet det antal timer, de skal for at opnå deres løn. Den 16. november kaldes derfor i år for Kvindernes Sidste Arbejdsdag.
