MarsChair3_1320p.jpg
Thomas Missé's stol er lavet i kulfiber og vejer kun et halvt kg.

Sid ned på Mars

Møbeldesign Ny letvægtsstol skal gøre det billigere at transportere møbler til rummet.

Franske Thomas Missé har designet en stabelbar stol, der ikke vejer mere end 500 gram. Ikke for at gøre flyttemændene en tjeneste, når vi rykker fra en bolig til en anden.

Nej, stolen, som er skabt af kulfiber, er tænkt som et møbel til de jordboere, som har planer om at henlægge deres tilværelse til Mars i forbindelse med ekspeditionen "Mars One".

"Kulfiber er normalt et dyrt materiale, men i denne sammenhæng gør dets forhold mellem vægt og styrke det til et billigt alternativ til de fleste møblers materialer," siger Thomas Missé til sitet dezeen.com.

100 stole stablet ovenpå hinanden vejer kun 50 kg og fylder kun 1,5 meter  bredden.

Sparer 75 % i fragt

Stolen er to millimeter tyk og vejer 500 gram. Da det skønnes, at det vil koste 5.000 euro at transportere et kg varer til Mars, kan man ifølge designeren spare 75 % i fragt i forhold til en stol i andre materialer.

"Transport vil repræsentere den største del af omkostningerne," konstaterer han.

Designeren lægger dog vægt på, at han først vil forsøge at få stolen sat i produktion, når Mars One-ekspeditionen bliver en realitet. Ifølge deres hjemmeside, bliver det i 2031 muligt at rejse til Mars med en "one way ticket".

Thomas Missé er ikke for øvrigt ikke den eneste designer, der er inspireret af Mars - se et andet eksempel her: dezeen.com