Snyd med løn­kompensation skaber medarbejder­dilemma

TL Nyt Virksomheder, der bryder loven, bringer medarbejdere i en svær kattepine. Få hjælp til at anmelde det, anbefaler TL, der ønsker bedre beskyttelse af ”whistleblowere”.

Arbejdsgivere, der under coronaen har søgt lønkompensation under falske forudsætninger, handler ulovligt og sætter sine medarbejdere i en helt urimelig situation. Det vurderer Byrial Rastad Bjørst, faglig sekretær og advokat i Teknisk Landsforbund:

”Som medarbejder er man sat i en meget svær position, hvis man af sin arbejdsgiver er pålagt at arbejde, mens man formelt har været hjemsendt, og virksomheden har fået lønkompensation fra staten. Vores råd er at sige fra over for sin arbejdsgiver, men vi forstår godt, at det kan være svært.”

Svært at bevise
Der er indført en såkaldt whistleblowerordning, som skal sikre, at medarbejdere hemmeligt kan anmelde deres arbejdsgiver ved mistanke om misbrug af de corona-afledte hjælpepakker, herunder den lønkompensationsordning, som mange virksomheder har gjort brug af under epidemien.

Beskyttelsen af whistleblowere er netop ved lov skærpet på flere punkter, men der er fortsat ikke tilstrækkelig beskyttelse mod, at en anmeldelse koster fyring, vurderer TL’s advokat:

”Whistleblower-ordningen indebærer, at en medarbejder ikke må afskediges for at anmelde sin arbejdsgiver for snyd med lønkompensation, men ordningen er konstrueret, så det er medarbejderen, som skal bevise, at en afskedigelse skyldes anmeldelsen, og det er en næsten umulig opgave i disse tider, hvor det er let for virksomheder at begrunde fyringer med økonomisk krise.”

TL ser derfor meget gerne, at der indføres delt eller omvendt bevisbyrde, så det blev arbejds­giveren, som skal bevise, at fyring af en whistle­blower ikke skyldes anmeldelsen – på samme måde som ved fyring af en gravid medarbejder, hvor det er arbejdsgiveren som skal bevise, at fyring ikke skyldes graviditeten.

EU er på vej med en whistleblower-ordning, så EU-borgere kan anmelde misbrug med EU-midler, og den kommende EU-ordning giver anmelderen samme beskyttelse som gravide – omvendt bevisbyrde.

Når direktivet træder i kraft om halvandet år, vil der dermed være en større beskyttelse af en dansk medarbejder, der anmelder misbrug af EU-midler end hvis den pågældende anmelder misbrug af danske midler. Den skævhed ser TL gerne fjernet.

Ingen sort liste
En medarbejder er formelt deltager i noget ulovligt, når virksomheden fusker med eksempelvis lønkompensation, men ifølge TL’s advokat skal der meget til, for at man som medarbejder kan straffes for den form for handling.

Alligevel bør man gøre op med sig selv, om man ønsker at arbejde et sted, der fusker med lønkompensation, lyder Byrial Rastad Bjørsts anbefaling.

”Gå til din fagforening og få hjælp til at anmelde det, og vær ikke bange for, at du som whistleblower har sværere ved at finde et nyt job, hvis du bliver afskediget. Der findes ingen sort liste over whistleblowere, og virksomheder der gør den slags, nyder ikke høj anseelse blandt andre virksomheder, da det undergraver tilliden til erhvervslivet.”

På forsiden af Politiken

I juni ramte TL forsiden af Politiken, der skrev om whistleblowere og lønkompensationsordningen. TL opfordrede politikerne til at sikre whistleblowere bedre beskyttelse mod opsigelse.

Brev til ministeren



Efter artiklerne i Politiken sendte TL et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og erhvervsminister Simon Kollerup med forslag til bedre beskyttelse af whistleblowers.