Sommerferieplanlægning: 5 ting, du skal have styr på
Sommeren er her ikke endnu, men det er alligevel en god idé at få planlagt, hvornår sommerferien skal foregå i år.
Men der er faldgruber. Her giver vi dig 5 ting, du skal bruge for at undgå at klokke i sommerferieplanlægningen.
1. Hiv fat i din arbejdsgiver og afgiv dine ønsker i god tid
Det er en forudsætning for at holde sommerferie, at du i det hele taget kan få fri på de dage, du og eventuelt din familie ønsker.
Det kan derfor være en god idé at få taget en snak med din arbejdsgiver og få afklaret, om dit ønske kan lade sig gøre - inden du bestiller den helt store feriepakke til sydens sol.
“Der vil jo som regel være et puslespil, der skal gå op for arbejdsgiver, da der i de fleste tilfælde er flere ønsker at tage hensyn til. Og går puslespillet ikke op, har arbejdsgiver faktisk ret til at vælge for dig, så jo bedre du selv er til at melde ud, jo bedre forudsætninger giver du din arbejdsgiver,” siger Byrial Rastad Bjørst, der er advokat ved Teknisk Landsforbund.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiver pålægger dig at holde sommerferie på et givent tidspunkt, har du krav på at blive varslet 3 måneder før, du skal holde dine 3 ugers hovedferie og 1 måned før, du skal holde dine 2 ugers øvrig ferie. Det er kun under meget særlige omstændigheder, at varselskravet kan fraviges.
2. Kend din lovbestemte ferie
Helt grundlæggende er det, at du har ret til i alt 25 feriedage pr. år - svarende til 2,08 feriedag pr. måned som fuldtidsansat. Det er feriedage, du kan afholde fra måneden efter, du at har optjent dem.
Det vil sige, at du har optjent retten til at afholde 4,16 feriedage på 2 måneders arbejde. De 2,08 feriedage tilskrives ved udgangen af en måned.
Det følger af ferieloven, der også fastsætter ferieåret til at løbe fra den 1. september til den 31. august året efter. Selve ferieafholdelsesperioden løber fra den 1. september til den 31. december året efter.
“Ferieloven er ufravigelig, så det er helt fast, at du har ret til de 25 feriedage. Af dem har du ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie - den såkalde hovedferie. Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at du får sparet de 3 ugers ferie op,” siger Byrial Rastad Bjørst.
Han påpeger, at det er en god idé også selv at holde øje med, at man har 3 ugers ferie til at afholde sammenhængende i sommerferien, selvom ansvaret ligger hos ens arbejdsgiver.
3. Gå ikke glip af alt den ekstra ferie, du (måske) har ret til
For nogle af os ligger der lidt ekstra fridage og gemmer sig som konsekvens af den aftale, man har på sin arbejdsplads. Det kan være overenskomstbestemt eller bestemt i den kontrakt, du skrev under på, da du startede.
Det er ting som feriefridage, særlige feriedage og den sjette ferieuge. Allesammen dage, der, såfremt du har ret til dem, ligger udover dine i forvejen lovsikrede 25 feriefridage.
“Her skal man dykke en tur ned i sin ansættelseskontrakt, virksomhedens overenskomst eller personalehåndbogen og se efter, om der ligger lidt og gemmer sig der. Sørg for at læse op på reglerne for de dage, da det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads - så du ikke risikerer at gå glip af dem,” siger Byrial Rastad Bjørst.
En særlig ting at holde sig for øje her er også, at disse ekstra fridage ikke nødvendigvis kører efter samme kalender som ferieåret, som beskrevet ovenfor under punkt 2. Den lovbestemt ferie og de ekstra fridage optjenes derfor nogle gange “skævt” af hinanden. Du kan med fordel spørge HR, hvordan reglerne er på din arbejdsplads.
4. Hav styr på, hvad du har på feriekontoen - måske skal du låne eller selv betale?
For at kunne tage på ferie i 3 uger er det en forudsætning, at du har feriedage nok på kontoen. Der kan være mange grunde til, at du ikke har 15 dage, som 3 ugers ferie kræver, tilgode ved feriestart. For eksempel hvis du er startet i ansættelsen for nylig og dermed ikke har nået at optjene ferie.
Har du ikke det, så er der tre muligheder:
At du enten holder en kortere ferie, eller at du spørger din arbejdsgiver om lov til at holde ferie på forskud. Her skal du bare være klar over, at det ikke er en ret, du har. Det er op til din arbejdsgiver, om du kan få lov til det. En sidste mulighed er, at du selv betaler for at holde ferie.
“Det kan være en mulighed, hvis man lige er startet på et nyt job og ikke har opsparet ferie med fra en tidligere ansættelse, at man selv betaler for at holde ferie. I de tilfælde får man ikke løn for feriedagene” siger Byrial Rastad Bjørst.
5. Kend din ret til at overføre ferie, du ikke kan få afholdt
Det er jo ikke sikkert, at du har mulighed for at få afholdt den ferie, du har optjent. Måske er du forhindret på grund af længere tids sygdom eller en orlovsperiode, eller måske har du været på barsel.
I de tilfælde, hvor der stadig er plus på feriekontoen ved udgangen af den nuværende ferieafholdelsesperiode - altså ved udgangen af december som beskrevet under punkt 2 - vil du kunne få dine feriedage overført til den nye ferieafholdelsesperiode.
Man sparer, med andre ord, op. Det kommer dog med et “men”.
“Du kan få overført op til fire ugers ferie til den følgende ferieafholdelsesperiode. Derfor skal man ikke lade stå til, men i stedet sørge for at få aftalt med sin arbejdsgiver, hvordan og hvornår den ferie, man har til gode, kan blive afholdt, så det ikke bygger sig op til en uoverskuelig størrelse,” siger Byrial Rastad Bjørst.
Hvis man er forhindret i at afholde ferie i slutningen af en ferieperiode, så bliver den 5. uge enten overført eller udbetalt. Den forsvinder ikke, men kan i princippet overføres i al evighed.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke med de øvrige 4 uger, der bliver overført og skal afholdes i den nye periode. Gør man ikke det, forsvinder de.
Derfor er det vigtigt, man får holdt ferien, slår Byrial Rastad Bjørst fast.
Hovedferie og øvrig ferie?
I ferieloven skelnes der mellem såkaldt hovedferie og øvrig ferie. Det skyldes, at der er forskellige regler for, hvornår og hvordan du har krav på at holde din ferie.
Ud af de i alt 5 ugers ferie, du har ret til, har du ret til at holde 3 af dem i sammenhæng. Det er den såkaldte hovedferie. Resten, altså 2 uger, kalder man øvrig ferie.