Sonjas fornemmelse for lys
Sonja Lea bevæger sig hjemmevant rundt. Som ansvarlig lysdesigner på Frihedsmuseets udstilling har hun tilbragt adskillige timer her. Udstillingsrummet er indprentet i hukommelsen, og hun ved, hvor hver en unik og historisk genstand fra 2. verdenskrig bor.
”Se, det er KK’s frakke,” siger Sonja Lea og peger på en lang frakke bag montrens tunge stålkonstruktion og tykke glas.
En lampe fra loftets mørke sender en ensom stråle af lys mod den gennemhullede frakke, der tilhørte en modstandsmand ved navn Jørgen Jespersen, også kendt som KK.
Lamperne, der kaster lys på udstillingens genstande, har en farvetemperatur på omkring 3.000 Kelvin (K). Det gælder også lampen ved denne montre, fortæller Sonja Lea.
”Det er bl.a. et spørgsmål om genstandenes skrøbelighed, og hvor længe de kan tåle at blive eksponeret for lys. Derfor er lux, dvs. belysningsstyrken, også helt nede på 50.”
På skalaen over farvetemperatur ligger 3.000 K i den neutrale, varme ende. Man plejer at sige, at en solopgang med dens rødlige og orange skær svarer til 1.800 K, mens en blå himmel svarer til en farvetemperatur på omkring 16.000 K.
Brand førte til nyt museum
Det nye Frihedsmuseet åbnede i sommeren 2020, fordi det oprindelige museum blev udsat for en brand i 2013. Det betød, at man måtte rive museet ned og begynde opførelsen af et nyt. Samtidig valgte Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, at give udstillingen et andet udtryk.
”Jeg har flere års erfaring som lysdesigner på teaterforestillinger, og det var erfaringen med at iscenesætte og dramatisere, som Nationalmuseet ville koble på udstillingen,” siger Sonja Lea og fortæller, at udstillingen er bygget op omkring forskellige scener, der udspiller sig i årene 1940 – 1945.
- Sonja Lea, 44 år
- Freelance lysdesigner og vikarierer indimellem som underviser på teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen, NEXT København
- Uddannet teatertekniker med speciale i lys fra Statens Teaterskole, 2004
- Bor på Amager med sin kæreste
Frihedsmuseet
- Det oprindelige Frihedsmuseet blev opført i 1957 i Churchillparken i København.
- Blev i april 2013 udsat for en påsat brand, der var så hård ved bygningerne, at man var nødt til at rive dem ned. Gerningsmændene er aldrig blevet pågrebet.
- Det nye Frihedsmuseet blev åbnet i juli 2020 og er tegnet af Lundberg & Tranberg Arkitekter.
- Udstillingen ligger under jorden.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriet.
Museumsbygningen er en rotunde, hvor selve udstillingen befinder sig flere meter under jorden. Nede i dybet tænder Sonja Lea for sin lille lommelygte og peger mod en lampe på en strømskinne. Lyset fra lampen tegner årstallet ’1940’ på væggen.
”Vi har fået produceret tallene i glasgoboer, der er nogle små, runde plader, som man sætter i lampen. Den teknik er bl.a. god, når man vil lave tekstur i lyset og skabe en særlig stemning.”
Lysdesignet understøtter fortællingen
Sonja Lea blev hyret ind som lysdesigner på projektet i julen 2018. På det tidspunkt havde Nationalmuseets tegnestue allerede tegnet stregerne til de forskellige scener og lagt sig fast på placeringen i udstillingsrummet, siger hun.
”Så da jeg fik opgaven, gik jeg i gang med at researche på 2. verdenskrig og gennemse arkivbilleder for at danne mig et indtryk af stemninger, jeg kunne bruge til lysdesignet.”
Udstillingsruten begynder med besættelsen af Danmark og slutter med befrielsen. En scene foregår om aftenen inden for, en anden udspiller sig i et køkken om dagen, mens en tredje foregår i ly af mørket, hvor fiskerbåden Ternen sejler danske jøder over Øresund.
”Én af mine opgaver har været at designe lyset på en måde, så publikum ikke oplever nogle bratte sceneskift. Lyset skal understøtte en fortælling og en stemning. Helt subtilt,” siger Sonja Lea.
Udstillingsrute med udfordringer
Der er kun ét sted i udstillingen, hvor man bliver blændet af lyset. Det er ved indgangen til en slags hule, der bl.a. huser hovedkvarteret for en modstandsgruppe.
Her kan man trykke flyveblade, aflytte telefonsamtaler og f.eks. se en udhulet bog, der blev brugt til hemmelige beskeder.
”Normalt vil man jo ikke blænde sit publikum, men netop her tjener det et bestemt formål,” siger Sonja Lea og peger med lommelygten mod lampen oppe i mørket.
Den bader hende i lys og forvandler væggen i baggrunden til et lærred, hvor hendes anonyme silhuet danser rundt.
”Den skal markere, at nu bevæger vi os ind i en hule, hvor der foregår ting, der ikke tåler dagens lys. Det havde jo forfærdelige konsekvenser, hvis det blev opdaget.”
Sonja Lea har nøje overvejet placeringen af de 174 udstillingslamper. En plantegning af udstillingsrummet afslører nemlig, at ruten bugter sig rundt i rummet.
”Det betyder, at man som publikum gør ophold i forskellige vinkler, og derfor skal lamperne også helst placeres, så de ikke blænder én,” siger Sonja Lea.
Grønne exitskilte og ventilationskanaler
5. maj 1945 overgav tyskerne sig efter godt fem års besættelse. Dannebrog vejrede fra bygninger, og mange gik rundt og viftede med flag i gader og stræder.
På udstillingen bliver befrielsesdagen markeret med guirlander af flag, der er fastgjort over publikums hoveder.
”Det var noget af en udfordring at designe lyset her,” siger Sonja Lea og retter sin lygte mod to kæmpestore ventilationskanaler, en bred kabelbakke og det velkendte grønne exitskilt. Enhver lysdesigners mareridt.
”Derudover er gulvet meget blankt og laver genskær, vi har nogle videoprojektorer, der både optager plads og udsender lys, og så har vi også en sart kjole i en glasmontre,” fortsætter hun.
Udstillingen på Frihedsmuseet er Sonja Leas første lysdesign til en permanent udstilling, og hun håber ikke, at det er hendes sidste.
”Jeg har lagt mærke til, hvordan teatralsk lysdesign oftere bliver en integreret del af arkitekturen. Det kunne også være spændende at prøve kræfter med.”
