Stort, grønt potentiale i kommunale bygninger

Fremtidssikrede CTS-anlæg, udskiftning af gaskedler og genbrug af overskudsvarme fra solfangerne på rådhustaget.

Det er blot tre af de energiprojekter, John Kronborg Larsen har været med til at gennemføre som driftskoordinator i Frederikshavn Kommune.

De - og mange andre indsatser - har betydet, at kommunen samlet set har skåret 40 % af CO₂-udledningen på ti år.

”Vi har været fremtidstænkende, for samtlige vores ventilations- og varmeanlæg kan betjenes på samme brugerflade på CTS-anlægget. Fra Skagen kan du betjene anlægget i Sæby. Det er fleksibelt, og vi kan hurtigt se, hvis der skulle være et overforbrug et sted,” forklarer John Kronborg Larsen.

Inden kommunen sætter nye projekter i gang, beskriver han sammen med sine kolleger, hvordan el, vand, varme og ventilation kan spille sammen, så de opnår den bedste drift.

Udgør 80% af offentligt byggeri

Netop energieffektivisering af kommunale bygninger er noget, der bør prioriteres rigtig højt, hvis man spørger Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål. For der ligger et stort uudnyttet potentiale, hvis kommunerne kan og vil.

”De kommunale bygninger udgør tæt på 80 % af al offentligt byggeri, og 70 % af dem har et energimærke mellem D og G. I private boliger er den samme andel ca. 40 %. Så der et stort efterslæb i kommunerne, når det kommer til renovering og opgradering af bygningerne,” fortæller Per Heiselberg, professor på Institut for byggeri, by og bolig på Aalborg Universitet og medlem af Klimarådet.

Han peger på, at kommunerne først og fremmest skal sætte ind på driften af bygningerne.

”Kommunerne skal forbedre driften af bygningerne. De skal udskifte belysning til LED og installere nye pumper og ventilatorer. De skal sørge for, at systemerne ikke kører i døgndrift, men kun, når der er brug for det og så skal de skifte til nye radiatorventiler, der regulerer varmen bedre end dem, der er 30-40 år gamle,” forklarer Per Heiselberg.

”Det koster noget at komme i gang”

Mange af de ting, Per Heiselberg nævner, er John Kronborg Larsen og hans kolleger allerede i gang med i det nordjyske.

”I starten af 1990’erne skiftede man oliefyr ud med gasfyr, og i de sidste tre-fire år er vi så begyndt at skifte gaskedlerne ud med varmepumper. Nu giver varmepumperne en så god effekt og energibesparelse, at det kan betale sig at skifte til dem,” fortæller John Kronborg Larsen.

Når nye energiprojekter skal sættes i gang, spiller økonomien en ikke ubetydelig rolle. Hvis investeringen kan tjene sig hjem, er det stort ekstra plus.

”Vi forsøger at plukke de lavthængende frugter, men det koster noget at komme i gang. Og det skal stadig helst være sådan, at projekter betaler sig hjem, for så er de i hvert fald nemmere at få igennem. Men når det så er sagt, så er det også i vores fælles interesse, at vi passer på vores jord,” siger John Kronborg Larsen.

Billigere, grøn omstilling

At der er kamp om kronerne i kommunerne kender Per Heiselberg godt til. Ikke mindst, når der går valgkamp i den.

”Kommunerne ved godt, hvad de skal gøre. Som jeg ser det, er det et spørgsmål om at afsætte flere penge til området. Tit vinder de mere borgernære projekter over energiprojekterne, men hvis vi fokuserede på energibesparelser, så ville vi kunne få den billigste grønne omstilling,” mener Per Heiselberg.

I dag er Staten omfattet af et krav om at energiforbedre tre procent af de statslige bygninger årligt. En målsætning Per Heiselberg også gerne så for kommunerne.

”Det er bestemt en god idé at pålægge kommunerne et krav om at energiforbedre tre procent af deres bygninger årligt ligesom der er på statens område. For det er først, når vi får de kommunale bygninger med, at det virkelig flytter noget,” siger Per Heiselberg.

Sælger overskudsvarmen fra rådhuset

I Frederikshavn fortsætter John Kronborg Larsen jagten på energibesparelser. Og det er der gode grunde til, for driften af de kommunale bygninger i Frederikshavn udgør 88 % af kommunens CO₂-udslip.

I det seneste projekt er kommunen begyndt at sælge overskudsvarmen fra de 110 solcellepaneler, der i 2010 blev installeret på kommunens rådhus. Indtil nu er overskydende varme blevet sendt tilbage med returvarmen på fjernvarmesystemet, men det er snart slut.

”Vi har masser af overskudsvarme, og i kraft af de nye moderne tider, kan vi nu sælge den til fjernvarmeselskabet i stedet for blot at sende den ud i returvarmen. På den måde reducerer vi kommunens samlede energiforbrug samtidig med, at andre får gavn af varmen,” fortæller John Kronborg Larsen.