Stort reformudspil: Lavere dagpengesats til nyuddannede er på dagsordenen

Dagpenge Nyuddannede skal fremover have færre penge, når de er på dagpenge, mens ledige, der har været i job i en årrække, skal have flere. Det er nogle af budskaberne i regeringens netop fremlagte reformudspil.

“Vi har gjort folk en bjørnetjeneste i mange år”

Sådan lød fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i dag præsenterede regeringens nye udspil 'Danmark kan mere 1' på et pressemøde.

Her blev der slået nye toner an i beskæftigelsespolitikken for de kommende år med en række markante forslag.

Et af dem er at skære i dagpengesatsen for nyuddannede under 30 år uden børn. I dag kan de få 13.815 kroner om måneden, hvilket svarer til 71,5 procent af den højeste dagpengesats.

Regeringens ønske er, at det beløb nedjusteres til 9.500 kroner for ikke-forsørgere under 30 år og til 12.000 kroner for ikke-forsørgere over 30 år. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke.

Samtidig skal dagpengeperioden fir dimittender sænkes fra to år til ét år. 

"Bekymrende"

Det forslag møder undren fra forbundsformand for Teknisk Landsforbund, Jannik Frank Petersen, der er bekymret over regeringens indgreb over for de unge.

“Det bekymrer mig, at regeringen endnu engang går efter de unge ved at nedjustere dagpengesatsen for dem, der kommer ud på den anden side efter at have taget en uddannelse. Selvom det er langt de flestes ønske at gå direkte i beskæftigelse, så er det altså ikke sikkert, det lykkes med det samme,” siger han.

Ifølge ham ligger løsningen et andet sted. Nemlig blandt de ledige på kanten af arbejdsmarkedet og gruppen af unge, der står uden job eller uddannelse.

“Nedsættelse af dimittendsatsen er ikke en løsning. Løsningen skal findes ved at få bragt de ledige, der er på kanten af arbejdsmarkedet, og de 45.000 unge uden job eller uddannelse, med i spil - ikke ved at køre ‘hårdt mod hårdt’ på dimittenderne,” siger Jannik Frank Petersen.

Ifølge Mette Frederiksen (S) handler det dog om at regulere den stigning i indkomst, der sker fra en SU til dagpenge, som ifølge hende er “uholdbar og ikke rimelig”. Derfor er det regeringens ønske at nedbringe den udgift.

Flere penge til andre

Til gengæld skal der holdes en hånd under de, der efter en årrække på arbejdsmarkedet, pludselig mister sit arbejde.

Derfor finder man også den gruppe i den modsatte ende af regeringens sparekniv. De skal nemlig fremover modtage op til 5.000 kroner mere i de første tre måneder med arbejdsløshed, hvilket svarer til en dagpengesats på omtrent 24.000 kroner, hvis man har haft 4 års sammenhængende a-kasse-medlemskab og har været i beskæftigelse i 2 ud af 3 år.

Det forslag glæder imidlertid Jannik Frank Petersen.

“Det har vi kæmpet for i lang tid. At det nu er blevet en del af udspillet og dermed kan gå hen og blive en realitet, det glæder mig på vegne af vores medlemmer,” siger han.

Ud over justeringen af dagpengereglerne ønsker regeringen også at investere 4,5 milliarder kroner årligt i uddannelse, forskning og grøn omstilling.

En del af den investering involverer etableringen af tre nye “klimavenlige erhvervsskoler” i samarbejde med private aktører.

"Et ambitiøst udspil"

Derudover vil regeringen sætte skattefradraget for faglige kontingenter op fra 6.000 kroner til 7.000 kroner med målet om at få flere til at melde sig ind i en a-kasse og et fagforbund, ligesom at modregningen af partneres arbejdsindkomst i både folke-, førtids- og seniorpension skal fjernes.

Jannik Frank Petersen mener, at der grundlæggende er positive takter i regeringens udspil, men at det ikke kommer uden bekymringer.

“Det er helt bestemt et ambitiøst udspil, regeringen i dag har fremlagt. Man har både haft øje for at få løftet vores uddannelsessystem, og at reformere dagpengesystemet. Det kommer bare ikke uden bekymringer, når man på den måde vil lave gennemgribende ændringer på bekostning af en gruppe dagpengemodtagere,” siger han.

Du kan læse hele udspillet Danmark kan mere 1 og blive klogere på udspillets øvrige forslag, der vil blive forhandlet til efteråret.