TL hylder mangfoldighed på arbejdspladsen
Der skal være plads til alle på de danske arbejdspladser.
Derfor støtter TL og fagbevægelsen Copenhagen Pride, der finder sted i denne uge og som afsluttes med en parade gennem København på lørdag.
Copenhagen Pride er en kultur- og menneskerettighedsfestival, der synliggør LGBT+ og sætter mangfoldighed og inklusion på dagsordenen i Danmark.
”’Vi møder desværre stadig medlemmer, der er blevet mobbet på grund af deres seksualitet eller som ikke tør være åbne om den af frygt for kollegernes reaktion. Vi skal have plads til alle på vores arbejdsplads, og der ligger stadig et stykke arbejde foran os,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.