TL’s Lønstatistik 2022 er klar
Er du nysgerrig på, hvad lønnen er steget inden for dit fag i det seneste år, så er det nu, du kan tjekke tallene.
Årets lønstatistik viser, at lønstigningerne i år har fået baghjul af den høje inflation. Hos alle grupper ses derfor en kraftig reallønsnedgang.
Selv de privatansatte, som i gennemsnit har haft den højeste lønstigning i fem år på 3,1 %, har ifølge TL’s Lønstatistik 2022 oplevet en reallønsnedgang på 8 % i det seneste år.
Ansatte i kommuner og regioner er i gennemsnit steget 2,3 % i løn, hvor ansatte i staten i gennemsnit er steget 1,9 %.
I år har vi tilpasset lønstatistikken en smule i forhold til tidligere. Det betyder, at vi i år har opdelt og finpudset vores uddannelsesgrupper og navne, sådan at det er lettere for dig at navigere i.
Desuden har vi opdateret "modellen" med mere data, hvilket betyder, at den såkaldt statiske model nu bygger på mere data fra flere år tilbage. Det giver, kort fortalt, mere information til dig.

Du finder lønstatistikken for dit fag og branche på 'Mit TL'
Login sker via NemID.