COLOURBOX21908547.jpg

TL vil have barselsordning for selvstændige

Barsel I 2016 fjernede den daværende regering en barselsordning for selvstændige. Nu er en række foreninger – deriblandt TL - gået sammen om at få en ny ordning, der kan støtte kvindelige iværksættere.

Kvindelige iværksættere skal have bedre mulighed for at gå på barsel.

Derfor står en række foreninger – deriblandt TL – bag et åbent brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor de opfordrer til at lave en barselsfond for selvstændige.

”Vi har brug for flere kvindelige iværksættere i Danmark. En af barriererne er desværre de dårlige muligheder for at gå på barsel. Det skal vi have lavet om på,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.

Indtil 2016 var der en barselsordning for selvstændige, men den blev nedlagt af den daværende regering.

Fra 2012 til 2017 andelen af kvindelige iværksættere faldet fra en tredjedel til en fjerdedel.

De står bag det åbne brev

Tine Johansen, formand Dansk Journalistforbund
Peter Joakim Kofler, formand Dansk Iværksætterforening
Lone Engberg Thomasen, formand Teknisk Landsforbund
Anette Laursen, landsformand Virksomme Kvinder
Lars Qvistgaard, formand Akademikerne
Lise Johansen, direktør Kvinderådet
Connie Mikkelsen, formand Danmarks Organisation for selvstændige Frisører & Kosmetikere 
Tina Lambrecht, formand Danske Fysioterapeuter
Karsten Mølgaard Jensen, Adm. Direktør Ase
Ane Buch, direktør SMVdanmark.