Tog ud i det blå og blev grøn

Mange tusinde kilometer skiller tøjsorteringsanlægget på virksomheden Trasborg i Taastrup, hvor Anne Carina Christensen er på rundvisning en grå dag i november 2020, og den tropeø i Stillehavet, som hun sejlede til for seks år siden under en orlov fra sin uddannelse på designskolen. For den nu 31-årige designer er der kort og klar sammenhæng mellem de to begivenheder:

”Mit perspektiv på mit kommende arbejdsliv ændrede sig markant, da jeg under min orlov kom sejlende til en afsides ø i Stillehavet, som langsomt synker i havet på grund af klimaforandringer. Den oplevelse fik mig til at beslutte at arbejde for en mere bæredygtig planet og grønnere produktion,” siger Anne Carina Christensen.

Ved hjemkomsten fra rejsen var hun derfor ret sikker på, at hun ikke ville fortsætte på designeruddannelsen: ”Ligesom mange andre valgte jeg uddannelse ud fra en drøm om at designe virkelig smukt og brugbart tøj, men efter min orlov kunne jeg slet ikke se mig selv som del af tekstilindustrien, som pumper 110 mio. ton tøj ud på et år, som ofte kun bruges få gange, før det kasseres, og som bidrager med 1,2 mia. kilo CO2 om året.”

Men hun opdagede, at der under hendes lange orlov også var sket et skift mod mere bæredygtighed på designeruddannelsen, og valgte derfor at fortsætte og færdiggøre sin bachelor.

Den vigtige famlen

Sideløbende med studierne arbejdede hun sammen med to CBS-studerende på bæredygtig produktion af tæpper i Pakistan, og den erfaring gav hende appetit på mere viden om at udvikle og lede bæredygtige forretningsmodeller, så hun besluttede at tage en kandidat i designledelse på SDU. I mellemtiden fik hun også et barn, så hun er 32 år, når hun bliver kandidat til sommer.

Det atypiske uddannelsesforløb med lange pauser og en kombination af håndværksmæssig og akademisk uddannelse betyder, at hun i dag står med et miks af kompetencer, som ruster hende godt til at arbejde med bæredygtighed, oplever hun. På designskolen lærte hun eksempelvis at bygge f.eks. en kollektion op helt fra grunden uden at have andet at gå efter end et brief.

”Det lærte mig at arbejde iterativt – at gå frem og tilbage i skabelsesprocessen uden for tidligt at definere løsningen. Det er en utrolig værdifuld evne, når man udvikler en bæredygtig forretningsmodel, at man tør famle i blinde og stille mange spørgsmål, før man begynder at finde svar.”

På designlederuddannelsen oplever Anne Carina Christensen til gengæld at lære at zoome ud. Hun får skærpet sit blik for, hvordan design indgår i en større sammenhæng:

”På designskolen følte jeg mig suget ind i en tornado, hvor man fordyber sig i sit eget produkt: sit eget arbejde på sy- eller strikkemaskine og ens egen kollektion. Nu lærer jeg om, hvad der sker med design, når det forlader designeren og møder forbrugeren og bliver del af en kulturel, økonomisk og klimamæssig kontekst. Jeg får tilført et holistisk perspektiv, så jeg både kan zoome ind og ud.”

I fuld gang

Engagementet i bæredygtighed har sikret Anne Carina Christensen arbejde med grøn omstilling allerede som en del af kandidatstudiet. Dansk Design Center har ansat hende i en praktikant­stilling. Hun fungerer som projektassistent på et stort EU-finansieret projekt, Grøn Cirkulær Omstilling, der tilbyder små og mellemstore virksomheder konkret hjælp til at styre deres forretningsmodel i en grønnere retning.
En af de danske virksomheder, som hun arbejder med, er Trasborg i Taastrup en familieejet virksomhed, der i 104 år har indsamlet, sorteret og videresolgt tekstiler, som danskerne kasserer. Virksomheden har dermed allerede en grøn profil, men vil gerne være endnu grønnere, og har derfor sagt ja til at deltage i projekt Grøn Cirkulær Omstilling.

Anna Carina Christensen og hendes kollegaer fra Dansk Designcenters bidrag til projektet er blandt andet at samle deltagende ­virksomheder til workshops på tværs af brancher, hvor de introduceres til designmetoder og øver en design­orienteret tilgang til at arbejde med grøn om­stilling, forklarer Anna Carina Christensen:

”Det definerer designeren, at det tager tid og kræver mod til at prøve sig frem, før den gode løsning viser sig. Den tilgang er vigtig i grøn og cirkulær omstilling, og det er meget meningsfuldt for mig at være med til at lære virksomheder at se mindre lineært og mere holistisk på deres eget værdibidrag.”