Uden praktikum var Anders droppet ud: “Jeg føler mig heldig”

TL har i flere år arbejdet for at få det så­kaldte praktikum – hvor studenter fra en gymnasial uddannelse, gennem et halvt års værkstedskursus, bliver klædt på til livet på en erhvervsakademi­uddannelse – prioriteret politisk.

Det samme har Danske Erhvervsakademier, der er interesseorganisation for danske erhvervsakademier. Og ikke uden grund. Det har nemlig stor værdi for studerende, som også ser ordningen permanentgjort og udbygget.

29-årige Anders Hylbæk Nielsen er én af dem. Med sin baggrund som handelsskolestudent var han ikke selvskrevet til at få det nemt på uddannelsen til automationsteknolog. Dertil manglede han basale kundskaber.

“Der er ting på uddannelsen, man som elektrikeruddannet måske tager for givet og ser som noget meget basalt, men som studenter har lidt sværere ved, fordi vi ikke har prøvet det før – som for eksempel noget så simpelt som at montere en samlemuffe,” siger Anders Hylbæk Nielsen.

Ifølge ham var det vigtigt med plads til dumme spørgsmål og fejl, da han startede. Det var der på praktikumforløbet, som han beskriver som et afslappet miljø.

“Det var en blød indgang, og det havde jeg ­virkelig brug for,” siger han.

Kunne godt have brugt mere tid

I dag er Anders Hylbæk Nielsen ansat som softwarekonsulent, hvor han sjældent rører ved ledninger og avanceret udstyr.

Han har derfor også svært ved at vurdere, hvor meget viden, han mangler i rygsækken. Men noget mangler han, og sådan behøvede det ikke at være.

“Jeg ville frygte at komme til kort, hvis jeg blev sendt ud på en opgave alene. Det kunne måske have været anderledes, hvis jeg havde haft mere tid på praktikum. Det var et meget kort forløb, og jeg kunne godt have brugt mere tid, for det er bare ikke alt, man når,” siger han.

Mindsker frafald

Netop derfor er det også et ønske fra TL og Danske Erhvervsakademier, at praktikum bliver dels permanentgjort, dels bliver udbygget til et helt semester.

Det vækker genklang hos Erhvervsakademi Dania i Randers, hvorfra Anders Hylbæk Nielsen er uddannet. Her mener uddannelsesleder Stig Ilkrone, at praktikumordningen redder mange studenter fra at vende uddannelsen ryggen på grund af manglende grundkompetencer.

“Vi kan virkelig hente meget og klæde de her studerende på – og det forebygger frafald helt enormt meget. Vi ser jo netop et stort frafald blandt de studerende, som ikke har den tekniske grundforståelse, når de starter. Og det er synd, for vi vil faktisk gerne det her miljø, hvor vi også har folk fra gymnasierne, som kommer med nogle andre meget værdifulde kompetencer. Vi ønsker bare det bedste fundament for det,” siger han.

Et halvt år gør en stor forskel

Ifølge ham – og på linje med ønsket fra TL og Danske Erhvervsakademier – bør man gøre ordningen permanent i en form, hvor eleverne kommer igennem et forberedelsesforløb på et halvt år.

På det halve år vil eleverne både blive præsenteret for de tekniske grundprincipper, blive oplært i tekniske termer og få mulighed for at få hænderne i teknikken.

“Hvis vi får et halvt år, så kan vi gøre en stor forskel og få de her elever op på et niveau, hvor de kan være med – og ikke dropper ud igen. Det er der kun gevinster ved, som jeg ser det,” siger Stig Ilkrone.

Gevinsten kender Anders Hylbæk Nielsen, og han ønsker, at flere vil få mulighed for at opnå det samme som ham.

“Jeg føler mig enormt heldig. Men jeg tror ­faktisk, at der er nogle, som har mere brug for den her starthjælp, end jeg havde,” siger han.