Vandmagasin med udfordringer

I august sidste år blev projektleder Claus Hansen fra Skive Vand kontaktet af firmaet Interfjord fra Glyngøre, der oplevede vand ved deres læsserampe.

Stort set samtidig meldte kommunen ind, at et vandløb i samme område var hårdt belastet af for store mængder afledt vand. Det stod hurtigt klart, at det eksisterende forsinkelsesbassin på 710 m3 slet ikke var stort nok til at rumme det vand, der kom fra området.

Beregninger viste, at det var nødvendigt at øge kapaciteten i magasinvolumen til 4000 m3, så volumen, når bassinet blev fyldt ved normalt vandspejl en meter over bunden, var 7000 m3 samlet.

”Når man laver nye bassiner, er det udløbskvoten til recipienten vi tager udgangspunkt i, og så projekterer vi så at sige baglæns for at sikre, at der ikke kommer vand på terræn ved Hr og Fru Nielsen,” siger Claus Hansen, der har projekteret med, at bassinet går i forventet overløb en gang årligt. ”Når det sker, tager det cirka 24 timer at tømme det.”

I den endelige udledningstilladelse til projektet er angivet, hvor mange liter per reduceret hektar der må udledes og at udledningen ikke må overstige 6 liter i sekundet.

”Sagt mere lavpraktisk betyder det, at hullet i udløbet kun måtte være syv centimeter ved normal udledning til recipienten mod et udløb på 40 centimeter i det bassin, der skulle erstattes. Det er ikke meget. Derfor endte vi med så stort et bassin for at beskytte recipienten, i det her tilfælde åen.”

Skarp deadline
De fastsatte krav i udledningstilladelsen siger, at for hver meter, der graves i dybden, skal der graves fem meter ud til siden.

For et bassin med en dybde på tre meter, betød det 15 meter skråning til alle sider. Et så stort bassin kræver plads.

Heldigvis var den landmand, hvis jord flugtede med det berørte vandløb til at forhandle med. Han ville gerne sælge 7600 m2 jord til Skive Vand – hvis han kunne få den udgravede jord lagt ud på resten af sin mark.

Det betød, at Claus Hansen var ansvarlig for at rømme mulden af marken, lægge jorden ud og derefter afdække med muld igen. Det betød også at projektet fik en skarp bagkant der hed 1. april 2020, hvor landmanden skulle kunne så på sin mark.

Eftersom det normalt kan tage 2-3 måneder at få alle godkendelser på plads efter den indledende projektering, fik Claus Hansen pludselig travlt. Normalt udføres der ikke aktivt gravearbejde i vintermånederne på grund af vejret, men det blev besluttet at tage chancen.

”Normalt starter vi op i april og kører til oktober, og så har vi fra november til marts til at projektere i. Men på grund af aftalen med landmanden valgte vi at tage chancen og se, om ikke det kunne lade sig gøre. Vi har prøvet det før, og man kan godt komme ind i en måned med let frost og pænt solskin, så det satsede vi på.”

Fortidsminder eller ej
Vejret var dog langtfra det eneste usikre element. Det viste sig nemlig hurtigt, at det planlagte bassin lå indenfor en etableret 300-meters beskyttelseslinie for to gravhøje. Det betød, at Museum Salling skulle vurdere, om de havde særlige interesser i området.

”Og hvis de så fandt noget, ville vi være nødt til at stoppe arbejdet og vente til de var færdige med at udgrave, hvis der nu lå en vikingelandsby eller sådan noget spændende under jorden. Og den omkostning ville påhvile Skive Vand. Det er sådan det er pt, ellers kan jeg ikke få lov at lave vores bassin,” siger Claus Hansen, der har oplevet et projekt, hvor der blev fundet en vikingelandsby på en privat udstykning.

Det var derfor en lettelse, da museet vurderede, at det eneste der skulle ske, var, at museet gerne ville komme og kigge, når mulden var rømmet af, og derefter frigive området.

Den 24. december var alle tilladelser i hus, og 6. januar 2020 startede gravearbejdet. Med en tidsfrist, der var blevet endnu mere stram, da det under en indledende VVM-screening af området havde vist sig, at det lokale vandværk havde vandvindingsinteresser i området.

”Det vil sige, at grundvandet skal beskyttes, fordi de måske på en tidspunkt kan have interesse i at lave vandboringer i dette område. Så jeg fik et krav om, at der skulle være fast bund i bassinet, enten i form af en lermembran, hvor man lægger et lag ler ud, som vandet ikke kan trænge igennem, eller i form af en stofdug af Bentonit.”

Valget faldt på Bentonit, der bliver til en hinde, når det bliver vådt.

”Det gjorde projektet en del dyrere, for det er hele bundfladen og op til den normale vandspejls­kant, som udgjorde ca. 4000 m2, så det forhindres at der ikke kan komme vand ud fra bassinet, når det bare står i den normale vandspejlskvote.”

Grundvand og regnvejr
Men det gav også uforudsete udfordringer. Af hensyn til materialets særlige egenskaber, skal Bentonit nemlig lægges på en tør bund, i tørt vejr.

”Marken var drænet på forhånd, og en prøvegravning i midten af bassinet så lovende ud. Men da vi satte den første skovl i jorden i den ene side for at grave ud, var der grundvand, som vi var nødt til at få væk, før membranen kunne lægges ud.”

Løsningen blev at dræne under bassinet, og hurtigt blev tre dræn på i alt 225 meter pløjet ned i jorden og der blev sat pumper på.

”Problemet var bare, at de her pumper koster 2000 kroner i døgnet i leje, og de kører alle ugens syv dage, så bassinet også er klar til arbejde om mandagen. Så det kostede næsten 100.000 kroner ekstra.”

Da grundvandet var væk, satte Claus Hansen sig til at holde øje med vejrtjenesten.

”Og da vejret blev tørt, var det bare med at køre på.”

De nåede det næsten. Kun to baner membran manglede, da det igen blev regnvejr.

”Der kom nogle kraftige regnskyl. På et tidspunkt blev bassinet fyldt, efter at vi havde lagt membranen ned, og der var vi simpelthen nødt til at sætte en bold i tilløbet og tømme det, så vi kunne lave det færdigt. Der var det meget heldigt, at vi allerede havde pumperne derude.”

Projektet startede 18. august 2019. 24. december var alle tilladelser i hus, 6. januar startede gravearbejdet og 11. marts 2020 stod bassinet færdigt. I god tid til, at landmanden kunne tage sin nu ikke længere helt så fugtige jord i brug.