Diana Mot

  • Møbeldesigner fra Via Design

Sådan holder jeg mig opdateret

wallpaper.com og dezeen.com er begge gode til at følge med i, hvad der sker i designbranchen generelt både inden for arkitektur, design, interiør, teknologi, produktdesign og kunst.

Bloggen Leibal.com er fokuseret på æstetisk og enkelt design og højkvalitet inden for interiør og møbelbranchen.

Mit yndlingsmateriale lige nu

Papir. Det kan bruges til rigtig meget inden for mode- og møbelbranchen. Hans J. Wegner arbejdede eksempelvis med papirgarn til stoleflet.

Selv brugte jeg papirfoldning som inspiration til polstringen af en skammel til udstillingen Ventura Lambrate i Milano.

Her henter jeg inspiration

For hurtig inspiration, bruger jeg Pinterest, ellers benytter jeg mig ofte af museumsbesøg og messer.

Jeg er også en stor fan af det danske håndværk og kigger tit tilbage på 1950’ernes danske klassikere.

Mit yndlingsprogram

Inventor, som jeg netop nu er ved at lære at tegne i. Man kan blandt andet bruge det til meget detaljerede tegninger, og det er nemt at arbejde struktureret i.

 

 

Wallpaper.com Dezeen.com