Louise Andersen

Mit yndlingsmateriale lige nu

Genbrugt sølv og guld fra slidte og aflagte smykker samt Metal Clay, som er lavet af metalstøv udvundet fra bl.a. computere og andre kasserede industrielle apparater.

En tendens jeg holder øje med
Unikaprodukter med det håndlavede, autentiske og mindre finpudsede look. Derudover ser jeg de iøjnefaldende farvede accessories som en vedvarende tendens. Den bryder på bedste vis med norm­core-tendensen, hvor alt var sort og afpillet.

Sådan holder jeg mig opdateret
Udover sociale medier er de store nyhedskanaler, der fokuserer på samfund, forbrug og miljø, supervigtige for mig, da jeg især er fokuseret på at undgå ressourcespild, syntetisk fremstilling og unødig plastik i mine kreationer. Den ret underholdende IFLScience.com (= I F****** Love Science) er også blandt mine absolutte favoritter.

Mit yndlingsprogram
Adobe Photoshop. Før jeg blev fortrolig med Illustrator og InDesign, var det mit 'alt-i-et program' og er et super godt sted at starte. Derudover diverse mobile apps som Instagram Layout, til når det skal gå lidt ekstra hurtigt.

iflscience.com