Sparring 4.jpg
TL's karierrekonsulenter kan hjælpe dig med at blive skarpere på dine kvalifikationer og kompetencer.

Få gratis sparring på din jobsøgning

TL Nyt Er du nyuddannet og skal du i gang med at jagte drømmejobbet? Så har du måske brug for sparring for at komme godt fra start.

Teknisk Landsforbund har udviklet et nyt jobsparrings-tilbud målrettet dimittender: En times personlig sparring på jobsøgningen, som hjælper dig med at få styr på dine kvalifikationer og kompetencer.

En samtale med en af TL’s karrierekonsulenter kan hjælpe dig med at få sat ord på det, du kan med din uddannelse og det, du har i din rygsæk fra tidligere. Samtalen kan f.eks. også hjælpe dig med at få mere struktur på din jobsøgning. Du bestemmer selv, hvad der skal være i fokus i din samtale.

”Det hedder jobsparring, fordi det er et slags samarbejde, hvor vi guider og støtter de studerende i selv at tage styringen,” forklarer projektleder  Aino Faurby, Teknisk Landsforbund. 

Hvem kan booke en samtale?

Tilbuddet henvender sig til alle nyuddannede medlemmer, som dimitterer i sommer.

En jobsparringsamtale varer en time, og du bestemmer selv, om det skal foregå over Skype, over telefon eller ved et personligt møde med en af TL’s konsulenter.

Sådan booker du en samtale:

  • Send SMS til 1230 og skriv ”TL”.

  • Herefter bliver du ringet op for at aftale et tidspunkt, der passer dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til projektleder Aino Faurby, Teknisk Landsforbund på ach@tl.dk.