Jubilaeum værfter 2.jpg
Teknikeren juli 1980: Værfterne manglede arbejdskraft og TL arbejdede for en løsning, hvor ledige teknikere med offentlig finansiering kunne blive omskolet til arbejde på de danske værfter.

Teknikeren 1980: Værfter mangler teknikere, men vil ikke medvirke til løsning af problemet

Guld fra arkivet En af de store faglige kampe i 1980 handlede om omskoling på skibsværfterne. En skuffet udvalgsformand skriver om værfterne, der svigtede i sidste øjeblik.

Foranlediget af meddelelser i presse og TV omkring nytår, der omtalte manglende mulighed for at få arbejdskraft til de danske værfter - foretog Forbundet og Værftsudvalget efter anbefaling af Skibsværftsforeningens direktør Engel Jensen en undersøgelse af behovet for flere teknikere på værfterne, så vi evt. kunne få nogle af vore ledige kolleger i arbejde igen.

Som formand for Forbundets Værfts-udvalg havde jeg i januar måned sammen med TL's lokale tillidsmænd møder med de enkelte værfter, hvor vi drøftede dette behov, og hvad der i givet fald kunne gøres.

Denne direkte kontakt viste sig at være overordentlig positiv, og alle fandt at det var et godt initiativ.

Stor mangel på teknikere

Selve undersøgelsen påviste, at der var og er mangel på teknikere med værftskendskab, samt at næsten alle værfter kunne bruge flere teknikere til stabil beskæftigelse. Behovet kunne efter undersøgelsen gøres op til 60-80 teknikere i indeværende år, samt 30-50 teknikere senere.

Da ledige teknikere med værftskendskab stort set ikke kunne findes gik Forbundet sammen med Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne i gang med at planlægge omskolingskurser.

På et møde i Direktoratet den 5. februar planlagde vi, hvordan dette behov kunne dækkes, og hvorledes omskolingskurser skulle finde sted.

Det offentlige siger ja

Der påregnedes kurser af 5 ugers varighed indeholdende relevante emner, som skulle være i stand til at bibringe kursisterne den mest elementære viden om skibsbygning. Et sådant kursus er naturligvis forbundet med visse omkostninger til lærerkræfter – lokaler – materiale og ikke mindst udviklingsomkostninger, idet en sådan omskolingsform ikke tidligere har fundet sted, og derfor skulle kurset udvikles og tilpasses værftsforholdene.

Hertil kommer kursusgodtgørelse til kursisterne. Disse omkostninger skulle dækkes af offentlige midler, og derfor måtte det også være naturligt, at kursisterne efter at omskolingen var tilfredsstillende gennemført, kunne påregne beskæftigelse på det pågældende værft, idet vi påregnede, at disse kurser skulle afvikles flere steder i landet.

Helsingør Værft siger nej

Vi valgte først at starte med Helsingør Værft, da der her efter deres egne oplysninger var et akut behov.

Guld fra arkivet

Til dig der er nysgerrig på fortidens historier.

I anledning af TL's 100 års jubilæum har vi været i Teknikerens arkiv og fundet en række gamle artikler, som vi genudgiver digitalt i løbet af jubilæumsåret 2019.

Værfterne manglede arbejdskraft og TL arbejdede ihærdigt for en løsning, hvor forbundets ledige medlemmer kunne blive omskolet. Tæt på mål sprang værfterne fra. Værftudvalgets formand Johannes Pedersen skrev om forløbet i Teknikeren #13.1980

Proceduren er den, at det enkelte værft skulle sende en ansøgning Direktoratet, som skulle påtegnes af den lokale arbejdsformidling, hvorefter kursusplanlægningen kunne gå i gang.

Vi orienterede Helsingør Værft pr. brev den 8. februar om, hvad der skulle gøres, men den 15. februar modtog Forbundet brev fra Helsingør om, man desværre ikke kunne medvirke, da visse forhold ikke var afklaret, og derfor mente værftet ikke, at kunne binde sig til et sådant omskolingskursus.

Det var naturligvis et skuffende svar, men vi gik videre og henvendte os til Ålborg Værft, der også havde et akut behov. Her var man positivt interesseret – så positiv at der den 17. april blev afholdt et orienteringsmøde på Ålborg Værft, hvor der igennem arbejdsformidlingen var inviteret 35 ledige teknikere.

Aalborg Værft siger desværre også nej

På dette møde hvori jeg sammen med tillidsmand Jørgen Madsen og ledere fra værftet deltog, blev forskellige forhold på værftet belyst.

16 ledige teknikere gav skriftligt ud-tryk for interesse for omskoling og ansættelse på værftet. - Et meget posttut resultat.

For at afklare alle principielle spørgsmål blev der herefter den 7. mjl igen afholdt et møde på Ålborg værft og denne gang var Direktoratet egså med, repræsenteret ved Halfdan Nielsen. Her blev redegjort for de principielle ting vedrørende en omskolingssag der bl.a. indebærer, at værftet er forpligtiget til at ansætte de kursister, der gennemfører kurset med tilfredsstillende resultat.

Vi afventede herefter en ansøgning fra Ålborg Værft om omskoling, 51 den 28. maj modtog Forbundet e brev, hvori værftet meddeler, at man ikke vil rejse en omskolingssag fordi, værftet mener, at den forpligtigelse der ansættelsesmæssigt ligger i en sådan sag »binder« værftet i for høj grad.

Skuffende holdning hos arbejdsgiverne

Et sørgeligt og skuffende svar, men også lidt anskuelsesundervisning. På trods af at disse værfter mangler teknikere, og hvor Forbundet - tillidsmændene og ikke mindst Direktoratet havde udfoldet store bestræbelser på at løse problemet, - så lykkes det alligevel ikke at få en sådan omskoling etableret, og det alene på grund af disse værfters negative holdning.

På trods af disse dystre oplevelser har vi i Forbund og værftsudvalg ikke tabt modet.

Vi overvejer nu, om der skal ske henvendelse til andre værfter. Kan der via omskoling skaffes arbejde til nogle af vores ledige medlemmer må det være Forbundets pligt at medvirke til dette.

Netop derfor var det også, at vi startede denne sag, der altså indtil nu kun har livet triste oplevelser, og ikke flere i arbejde til trods for, at alle mente det var et godt initiativ.

Kommentar

Man kan ikke undgå at udtrykke undren over disse oplevelser. Rent personligt ventede jeg mig meget af denne opgave. Når man har rejst landet rundt og haft personlig kontakt med ansvarlige ledere på værfterne, og overalt mødt positiv indstilling, er det vel ikke så mærkeligt, at når udfaldet bliver som beskrevet i ovenstående artikel, som må betegnes som overordentlig destruktiv dg ødelæggende for selve omskolingstanken, så bliver man meget nedtrykt. Her stod vi med en flok ledige teknikere, der gerne ville have arbejde, om de så også skulle lade sig omskole.

Direktoratet og vi var i færd med at planlægge kurser – og så siger arbejdsgiverne fra, og saboterer derved hele idegrundlaget. Toget var sat på skinner, men man stoppede muligheden for, at det kom ud at køre.

Der kunne her stilles samfundsmidler til rådighed, der reelt var et tilskud til disse værfter, men man lagde hånt om tidligere positiv indstilling og valgte den nok som berømte/berygtede nej-siger politik.
Næste gang jeg bruger tid på den slags opgaver, vil jeg nok være mere tilbageholdende med hensyn til at tro på arbejdsgiveres påståede positive holdning.

I TL har vi lært en del af denne sag, som vi nok skal huske på fremover. Vi bør i hvert fald være mere agtpågivende overfor visse arbejdsgivere.

Denne artikel blev trykt i Teknikeren, juli 1980.