Du har stadig et job. Men måske føles det ikke sådan.
Store fyringsrunder ryster ikke kun dem, der får dårligt nyt. De påvirker hele arbejdspladsen.
Dem, der bliver tilbage, står ofte med en underlig blanding af lettelse, skyld og usikkerhed. Hvem ryger næste gang? Må man vise sin uro? Og hvad gør man, når tavshed og mistro begynder at sprede sig i personalegruppen?
Connie Daugaard Christensen har 36 års erfaring som psykolog. Hun har gennem en årrække arbejdet med arbejdspladser, organisationer, kommuner, pensions- og forsikringsselskaber samt medvirket i afskedigelsesrunder; både på arbejdspladser og i i forhold til medarbejdere samt leder sparring.
Hun oplever, at selv de, der “slipper”, risikerer at betale en høj pris – med stress, isolation og utryghed som resultat.
”Nogle store runder bliver taget i ryk, og der kan være frygt for, at man bliver taget med i de næste runder. Nogle søger videre, andre får stresssymptomer, men tør ikke sygemelde sig af frygt for at blive fyret, og de er bange for at tage barns sygedage,” siger Connie Daugaard Christensen, som også har erfaring som krisepsykolog.
Der kan også opstå en mistro i personalegruppen og en utryghed til nærmeste leder.
”Kan man nu godt være ærlig og fortælle, hvordan man har det? Mange har også vanskeligheder privat, og kan man tale åbent om det, eller fremstår man så ustabil?”
Men det uholdbart i længden at føle sig låst på den måde.
”Hvis man er i den tilstand længe, kan det giver alvorlige stresssymptomer af kognitiv karakter og påvirke koncentration, og mange oplever mistrivsel, bliver irritable, og det kan påvirke på familielivet.”
”Den bedste måde at undgå den opslidende mistro er at prøve at få snakket om det, få åbenhed, så man ikke putter med det,” siger Connie Daugaard Christensen.