Hvor resiliente er vi?

Strømmen går. Leverancen glipper. Serveren bliver kompromitteret.

I en verden præget af hybride trusler, forsyningskriser og digitale angreb bliver modstandsdygtighed – resiliens – helt central. Det gælder ikke kun myndigheder og militær, men også virksomheder, arbejdspladser og borgere.

Men hvad betyder begrebet, og hvor resiliente danskerne og arbejdspladserne er, når det kommer til stykket?

Politikerne vil i hvert fald gerne have, at vi bliver mere resiliente derhjemme og på job.

I 2025 har der været et stort fokus på resiliens politisk. CER-loven  trådte i kraft, og den stiller krav til modstandsdygtighed hos kritiske enheder i tilfælde af naturkatastrofer, cyberangreb og ­tekniske sammenbrud.

Sidste år fik Danmark også sit første nationale resilienscenter, og Regeringen lancerede en forskningsstrategi, der skal binde teknologi og samfundssikkerhed tættere sammen.

Modstandsdygtige virksomheder

For virksomheder betyder resiliens, at man tager nogle aktive valg for at fremtidssikre sin virksomhed. Det handler om at kigge på, hvad der kan ramme i fremtiden: toldsatser, demonstrationer, sanktioner, strømsvigt, vandskader, ­klimahændelser og forsyningskrise, ­forklarer Troels Behrenthz Andersen.

Han er sektionsleder for Innovation og Digital transformation hos Teknologisk Institut og rådgiver virksom­heder inden for resiliens. Han har bl.a. været projekt­leder for det Industriens ­Fond-­finansierede initiativ Modstandsdygtig.DK. Han laver risikoanalyser for virksomheder og undersøger, hvor virksom­hederne er sårbare, og hvordan de kan opnå øget resiliens.

”Under coronakrisen stod mange overfor store udfordringer, og nogle ­virksomheder klarede sig godt, andre dårligt. Vi analyserede hvorfor og fandt ud af, at dem, der klarede sig godt, havde truffet nogle strategiske valg, så de stod stærkere. De havde ubevidst øget deres resiliens, så da krisen kom, kunne de udnytte den konkurrencefordel.”

Nogle gange skal der en krise til, før man opdager, hvor resilient man faktisk er, påpeger han.

Resliens handler både om at have styr på teknologi og forsyningssikkerhed og om at være tolerant overfor udsving på markederne på grund af toldsatser og sanktioner fra EU, forklarer han.

”Teknologiske greb kan gøre, at man står mere agilt eller robust. Du kan simulere, teste, lave digitale tvillinger, benytte teknologier, styresystemer og skabe digital suverænitet, så man ikke er afhængig af softwaresystemer.”

Fordi en kæmpe del af vores teknologi kommer fra USA, er det en god idé at lave nogle plan B’er til skuffen.

”Hvis noget sker, kan man skifte system eller platform. Sørg for at analysere og overveje potentielle scenarier, inden de opstår, så de vigtige beslutninger om f.eks. skift af platform kan træffes på et oplyst grundlag, frem for tilfældigt.”

Styr på beredskabet

Modstandsdygtige virksomheder skal også have beredskabsplaner og fleksible arbejdsgange, og det handler også om at tage højde for, at strømmen kan gå på job, mener Troels Behrenthz Andersen.

”Hvor ligger der en walkie talkie, så vi kan snakke på tværs af bygninger? Langt de fleste virksomheder har nøglekort og digitale nøglesystemer. Hvem ved f.eks., hvordan vi kommer ud ad porten, hvis strømmen går? Hvor ligger nøglen, hvor er redskabet til at få skydedørene op? Har vi fri, til strømmen er tilbage, og ved medarbejderne, om de skal møde ind alligevel? Mødes vi så ude foran bygningen, eller hvordan kommer vi ind?”

En medlemsundersøgelse viste sidste år, at 29% af TL-respondenternes arbejdspladser delvist har en beredskabsplan og 25% har en beredskabsplan.

Det burde være 100 %, mener Troels Behrenthz Andersen.

”Der skal tages stilling og ligge en beredskabsplan, der godkendt og stemplet. Det er vigtigt at have snakken om ”hvad nu hvis”. Det er ikke for sjov at der bliver sendt flyers ud til os alle sammen i e-boks. Det tager ikke lang tid at lave en 5-punkts opstilling på, hvad vi gør, hvis noget sker. Det kunne f.eks. være en god idé at have lidt vand på lager i kælderen.”

Resilient kultur?

Resiliens handler ikke kun om virksomheder og strategi. Det handler også om befolkningens modstandsdygtighed. I 2024 blev danskerne for første gang bedt om at have et hjemmeberedskab, så de kan klare sig i tre dage på egen hånd. Og vi skal være klar, hvis strømmen svigter, eller uvejr forhindrer os i vores dagligdag.

Men i Sverige og Finland er det gamle nyheder.

Der er en grundlæggende kulturel forskel på danskere, svenskere og finnere, og om vi opfatter os som ­modtagere eller deltagere i bered­skabet, siger Amelie Theussen, lektor på Forsvarsakademiet og faglig leder af Center for Arktiske Sikkerheds­studier, som hører under Institut for Strategi og Krigsstudier.

Ifølge hende betyder resiliens på den ene side, at et samfund og en kritisk infrastruktur bliver påvirket mindst muligt.

”Lige så vigtigt er evnen til ’bounce back’: At man, når man bliver påvirket af noget, enten får funktionen gen­etableret eller finder andre løsninger,” forklarer Amelie Theussen.

Hun forsker i sikkerhedssituationen i Arktis og i Østersøen, dansk forsvarssikkerhedspolitik og hybridtrusler. Når hun ikke forsker, underviser hun danske soldater i ­strategifag og laver simula­tionsøvelser.

Hun peger på, at det danske ­samfund er resilient, når det kommer til påvirkningskampagner. Det skyldes, at danskerne har relativ høj tillid til myndighederne og er et homogent samfund.

At befolkningen har tillid, gør også, at vi stoler rigtig meget på myndig­hederne. Danskerne satser på, at myndighederne har styr på det, siger Amelie Theussen.

De forskellige tilgange har rod i historien, uddyber hun. Finland har i mange år haft en neutra­litetspolitik, hvor de forsøgte at undgå at blive kastebold mellem stormagter.

Finland spillede også en anden rolle under den kolde krig og har haft en anden tilgang til alliancer.

”For Finland er NATO et tilvalg. De har deres forsvar, og det er i stand til at forsvare sig. Og så kommer NATO-­alliancen oveni som en ekstra bonus. Men det er også en ekstra opgave at skulle forsvare f.eks. de baltiske lande.”

I Danmark er NATO hjørnestenen i forsvarspolitikken.

”Vi kan slet ikke forestille os, at vi uden NATO ville kunne forsvare os selv på nogen måde. Så NATO er ­alt­afgørende for os, og for Finland er det en add-on.”

Den holdning smitter af på befolk­ningen. Det giver en anden selvforståelse for alliancens rolle i et eget forsvar.

”I Finland ser man beredskab som et befolkningsansvar, mens man i Danmark venter på, at myndighederne har styr på det eller kommer med hjælp.”

Lavpraktisk hybridkrig

Amelie Theussen peger på, at det i mange hybride angreb mod Østersøen er endt godt, forbindelser er blevet ­genoprettet, og der er købt nye kabler.

”Det er irriterende, når kabler bliver klippet. Det koster en hel del penge, men det har jo ikke haft den store effekt. Og det er meget godt at huske.”

Klippede kabler vidner desuden om, at nok har teknologien udviklet sig, men man ser også nogle lidt lavpraktiske metoder, når et anker slæbes langs havbunden og ødelægger kabler, eller når en person sætter Polens største indkøbscenter i brand.

”Her bliver der ikke brugt et eller andet fancy cyberangreb. Men det er bare en person eller en besætning, der agerer. Den balance er interessant, fordi hybride angreb både kræver det højteknologiske og også det meget bredere, menneskelige billede. Teknologi løser ikke alt.”

Robuste robotter

Ny robotteknologi kan være svaret, når danske virksom­heder skal have højere grad af resiliens, være omstillingsparate og rustet til uforudsete hændelser i fremtiden.

Det nye forskningsprojekt MADE REACT ved SDU ­Robotics skal skabe øget resiliens i industrien ved hjælp af bl.a. fleksibel robotteknologi.

Det handler om at gøre det nemt at programmere ­robotter til at løse nye opgaver og gøre dem robuste, ­forklarer Henrik Gordon Petersen, professor i robot­teknologi ved Syddansk Universitet.

Han har forsket i robottek­nologi i industrien, siden han blev færdig med sin ph.d. for 35 år siden.

”Da man startede med at automatisere f.eks. bilindustrien, foregik alting i fikserede ­positioner. Man skulle bare ­programmere robotten, og så gjorde den præcist det, den skulle, baseret på gen­tagelse. Det betød, at der ikke var ­særlig høj grad af fleksibilitet.”

Robotterne skal f.eks. være mere fleksible, hvis nogle komponenter pludselig mangler. Og de skal være robuste overfor variationer og fejl.

”Robotten skal kunne programmere sig selv. Ofte vil man have en 3D CAD-model af robotten og en beskrivelse af den ­proces, robotten laver. Den opgave skal robotten kunne programmere selv. Mennesket skal gøre så lidt som muligt. Det kan også være programmering via demonstration, hvor man viser robotten, hvad den skal.”

Virksomhederne, som er en del af MADE, har ikke alle ens problemstillinger, men har mange af de samme udfordringer og vil gerne alle gøre det nemmere for ­medarbejderne at bruge robotterne.

Noget andet, de har tilfælles, er et ønske om øget resiliens i forhold til usikkerhed om forsyningskæderne.

”Robotteknologien skal kunne være resilient overfor, at man pludselig er nødt til at fremstille produkter på en ­anden måde, fordi man ikke længere kan benytte de komponenter, man havde før.”