Janne har kæmpet i årevis for at få erstatning for sin arbejdsskade

TL'er Janne Fjord troede, at det ville være lige ud ad landevejen at få erstatning for sin skade på jobbet. Men det har været en langvarig kamp med op- og nedture.

Arbejdsliv
Janne Fjord har efter sin arbejdsskade problemer med at bruge sin højre hånd til at hænge vasketøj op på vaskesnoren. Video: Kåre Viemose.
Af Morten Halskov

Det var en atypisk arbejdsopgave. Arbejdspladsen skulle udvides, og Janne Fjord var kravlet ind under skrivebordet ved skranken i receptionen på den private høreklinik. Her skulle hun flytte et såkaldt computer tower, der er den centrale enhed i en stationær computer.

Pladsen under bordet var trang, og audiologiassistenten sad i en akavet stilling. Hun løsnede nogle strips, som holdt tårnet fast på et ophæng inde under bordet, og tog med begge hænder fat i det cirka to kilo tunge tårn og flyttede det om bag sin ryg.

Pludselig gav det et smæld i hendes højre skulder, og hun mærkede straks smerter.

”Jeg tænkte, at det var ligesom, når man får hold i nakken: Det var dumt, men det går over lige om lidt igen. Men det gjorde det så ikke,” siger 41-årige Janne Fjord til Fagbladet Teknikeren.

En kollega på Dansk Hørecenters klinik i Esbjerg hjalp Janne Fjord op fra gulvet og hentede noget vand til hende, fordi smerterne i skulderen fik det til at sortne for øjnene af hende.

Trods smerterne blev Janne Fjord på sit arbejde resten af ulykkesdagen 6. december 2017.

Glad for sit arbejde

I de næste dage blev smerterne kun større og større, og det begyndte at snurre i fingrene, så hun var nødt til at sygemelde sig.

Senere blev hun indstillet til en operation.

”Jeg fik ikke sovet. Der var smerter hele tiden. Så jeg glædede mig bare til at blive opereret, for jeg tænkte, at så går det væk, og så er jeg tilbage på fuldt skrald,” husker hun.

Men sådan gik det ikke. I tiden efter operationen i april 2019 fortrød audiologiassistenten nærmest, at hun var blevet opereret. For operationen havde ikke hjulpet. Og hendes fysioterapeut sagde, at de ikke kunne gøre mere for hende.

”Jeg blev så bekymret for, om jeg kunne passe mit arbejde. Også fordi det ikke var et særligt fysisk arbejde, og hvad så hvis jeg ikke en gang kunne passe det,” erindrer Janne Fjord.

Janne Fjord mærker stadig gener efter sin arbejdsulykke i december 2017. Foto: Kåre Viemose
Tryg: Ingen sammenhæng mellem hændelse og gener

I december 2019 kunne hun dog glæde sig over, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte skaden i skulderen som en arbejdsskade og tilkendte hende en godtgørelse for et varigt mén på fem procent.

Men glæden varede kun til kort efter nytår.

For så klagede arbejdsgiverens forsikringsselskab, Tryg Forsikring, over AES’ afgørelse i sagen. Forsikringsselskabet var ikke enig i, at der ”er årsagssammenhæng mellem hændelsen og de nuværende gener”.

”Jeg kunne slet ikke forstå det. Inden ulykken havde jeg ingen skader eller smerter i skulderen. Jeg synes bare, at sagen om arbejdsskaden var lige ud ad landevejen,” siger Jane Fjord.  

Ankestyrelse: Skuldersmerter er ikke en arbejdsskade

Mindre end tre måneder senere fik hun endnu en nedtur.

For Ankestyrelsen (AST) underkendte AES’ afgørelse. Styrelsen afgjorde, at audiologiassistentens skuldersmerter ikke var en arbejdsskade – og bestemte, at hun slet ikke var berettiget til en godtgørelse.

Nu troede, Jane Fjord, at der ikke var mere at gøre. At hun bare måtte acceptere ikke at få nogen godtgørelse for skaden i skulderen.

Det snurrer i fingrene, og de er hele tiden kolde. Og så har hun ikke så meget styrke i højre arm, at hun kan løfte en liter mælk op fra bordet i udstrakt arm. Foto: Kåre Viemose
TL stævner styrelse

Men så stemplede Teknisk Landsforbund ind i sagen. TL stævnede Ankestyrelsen ved Retten i Esbjerg – og krævede, at styrelsen anerkendte medlemmets arbejdsskade.

I februar 2022 kom der godt nyt for Janne Fjord. Retslægerådet vurderede, at det var mere end 50 procents sandsynligt, at hendes symptomer skyldtes ulykken 6. december 2017. 

Den lægefaglige ekspertvurdering fik Ankestyrelsen til at genoptage sagen. Og få måneder senere ændrede styrelsen sin afgørelse – og anerkendte nu, at Janne Fjords smerter og nedsat bevægelighed i højre skulder var en arbejdsskade.

Men samtidig nedsatte styrelsen hendes mén-grad fra fem til mindre end fem procent, så hun dermed ikke havde ret til en godtgørelse for sin nu anerkendte arbejdsskade. 

Læs også: Skadet på jobbet? Sådan hjælper TL dig

En kastebold

Audiologiassistenten tænkte, at det måske havde været bedre for sin sags skyld, hvis hun bare havde meldt sig syg i en længere periode og siddet hjemme i sofaen. For når hun tog på arbejde, kunne ingen se alt det, hun gik på kompromis med i sit privatliv, funderede hun.

”De ser ikke, at jeg skal hjem og hvile efter arbejde. At jeg ikke kan hænge sengetøj op. Ikke kan gå til bowling med vennerne. Og at jeg ikke sover godt om natten, fordi jeg vågner, når det gør ondt. Jeg kunne ikke vugge vores lille dreng. Det føltes forkert,” husker hun og tilføjer:

”Der er bare frustrationer i det. Mest det, at man ikke føler sig hørt. Eller set. Man er bare et sagsnummer. Jeg har følt mig som en kastebold.”

Ankestyrelsen ændrer afgørelse - igen

Ankestyrelsens afvisning af godtgørelse til Janne Fjord fik TL til på ny at stævne styrelsen ved byretten.

Retslægerådet blev igen inddraget i sagen og skønnede, at hendes symptomer fra højre skulder med over 50 procents sandsynlighed var en følge af hendes arbejdsulykke.

Det fik Ankestyrelsen til igen at ændre dens afgørelse, og styrelsen gav nu Janne Fjord ret til en godtgørelse for et varigt mén på fem procent. 

Og i november 2025 modtog TL’eren endelig sin godtgørelse på 52.650 kroner fra Tryg Forsikring.

Med udbetalingen af godtgørelse fik Janne Fjords arbejdsskadesag sin afslutning - næsten syv år efter at hun kom til skade på jobbet.

Janne Fjord arbejder fortsat som audiologoassistent og kører nu ud til folks private hjem for at lave høreprøver og udlevere høreapparater. Hun er meget glad for jobbet hos hørefirmaet, som har sørget for, at hun har en bil med fartpilot og automatgear til rådighed, så hun ikke skal skifte gear med højre hånd. Foto: Kåre Viemose
Vil investere godtgørelsen

Men generne efter arbejdsskaden er det ikke slut med. Det snurrer stadig i fingrene på hendes foretrukne, højre hånd. De er hele tiden kolde og kan ikke bruges til at give et fingerpeg om temperaturer. Hun kan ikke sætte sit hår med føntørrer, glattejern eller krøllejern. Og så har hun ikke så meget styrke i højre arm, at hun kan løfte en liter mælk op fra bordet i udstrakt arm.

Derfor har Janne Fjord tænkt sig enten at investere alle pengene fra godtgørelsen eller sætte dem ind på sin pensionsopsparing.

- For hvis jeg får mere og mere ondt, jo ældre jeg bliver, så er det rart, at der er nogle penge, så jeg kan gå tidligere på pension. At jeg ikke skal gå og vente på, at jeg bliver 72 år. Jeg håber ikke, at det bliver nødvendigt at gå tidligere på pension, men jeg ved det ikke, siger hun.

Janne Fjord arbejder fortsat som audiologoassistent og kører nu ud til folks private hjem for at lave høreprøver og udlevere høreapparater. Hun er meget glad for jobbet hos hørefirmaet, som har sørget for, at hun har en bil med fartpilot og automatgear til rådighed, så hun ikke skal skifte gear med højre hånd.  

Relaterede artikler

Flere artikler fra TL