Kan ny teknologi redde verden fra at drukne i plast?

Mikroplast i luften og i maden. En kæmpe ø af plastaffald i Stille­havet. Byer og landområder, der drukner i henkastet plast. Vi har hørt før, at plast er et stort miljøproblem. Men det er også et klimaproblem, som vokser.

I dag bliver der brugt lige så meget olie til produktion af plast, som vi bruger på flytransport. Og den andel kommer kun til at vokse i takt med, at vi sætter strøm til transport, opvarmning og industri.

Det ved olieselskaberne godt, og derfor satser de på plast. Ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) vil halvdelen af verdens olie gå til plastproduktion i 2050.

Plast kan med andre ord redde olie­industrien. Men kan vi redde os selv for plastikken?

Hvis vi tror på genanvendelse og teknologiske løsninger, så er der gode nyheder. Virksomheder over hele verden arbejder med nye løsninger til genanvendelse af plast, og ikke mindst danske virksomheder står med  gode løsninger eller er på vej med gode ideer.

En af de mest succesfulde løsninger er dog allerede fuldt udviklet og kendt af alle danskere. 93% af alle danske plastflasker med pant kommer retur, og det er en kæmpe succes, hvis man sammenligner med de globale tal, hvor det mest opti­mistiske estimat er, at 9% af al plast bliver genanvendt.

Uden at stjæle fra en anden materialestrøm

Og endnu bedre: De danske sodavandsflasker bliver genanvendt som sodavandsflasker. Og det lyder banalt, men et af de store problemer med genbrug af plast er nemlig den såkaldte “downcykling”:

Fødevareemballage bliver genanvendt til emballager til rengøringsmidler, siden som ingrediens i tøj eller til en trafikkegle for til sidst at blive brændt eller smidt på lossepladsen.

Hvis genanvendelse af plast for alvor skal have en effekt, skal det holdes inden for samme produktgruppe så længe som muligt – som vores returpantsystem altså er et glimrende eksempel på.

Det handler om at holde plast i den materialestrøm, hvor det hører til. Det fortæller seniorkonsulent Bjørn Malmgren-Hansen fra Teknologisk Institut.

”I mange tilfælde sker der en ”downcycling”, hvor plastmaterialer som egentlig er i fødevare- eller kosmetikkvalitet genanvendes til produkter, som ikke stiller så høje krav til renhed. F.eks. ender en del plastflasker i PET som fibre i tekstilproduktion. Det betyder, at der ikke er nok PET til fremstilling af nye plastflasker med genanvendt indhold. Det samme sker til dels med andre plasttyper,” fortæller Bjørn Malmgren-Hansen.

Han understreger, at der findes hundreder af typer af plast,  og løsningerne er forskellige. I dag sker genanvendelse fra husstanden primært med det, der hedder mekanisk genanvendelse.

”Der er flere nye løsninger på vej til det plast, som er vanskelig at genanvende mekanisk. Her kan man tage ­kemiske metoder i brug, hvor plasten opløses og renses eller metoder, hvor plasten spaltes til mindre molekyler, hvorfra plasten kan genopbygges til ny plast af samme kvalitet som den oprindelige plast ,” fortæller Bjørn ­Malmgren-Hansen, der netop har arbejdet sammen om et genbrugsanlæg til ­virksomheden Aage Vestergaard Larsen, nordens største virksomhed indenfor genanvendelse af den plast.

Vasker vores gamle mademballage

Anlægget, der er en avanceret vaske­maskine og et sorteringsanlæg, har allerede nu kapacitet til at håndtere al den forsorterede plast, som kommer fra de danske kommuner i dag. Det fortæller Franz Cuculiza, der er adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen.

”Det er et anlæg, vi har arbejdet med i 10 år, og vi er løbende blevet bedre og bedre. I dag kan vi vaske og sortere husstandsindsamlet plast, så det kan bruges til emballager igen. Anlægget bruger mellem 20 og 40% af det vand, som andre anlæg gør. Og det bruger meget mindre strøm,” fortæller Franz Cuculiza.

”Der er stor interesse for anlægget, og der er er enorme muligheder for at skalere det her ude i verden. Vi viser det gerne frem. Nogle af teknologierne holder vi lidt for os selv, men det ikke et kun et spørgsmål om teknologi. Det handler også om, at vi har fået medarbejdere med en stor knowhow om det her”, siger Franz Cuculiza, der forklarer, at anlægget bruger en kombination af vand og luft til at rense og grovsortere, mens en infrarød-scanner i sidste ende sorterer de forskellige typer plast (polymerer).

Når plasten er renset og sorteret, bliver det omsmeltet og omdannet til pellets. Granulatet kan bruges til fremstilling af nye produkter – f.eks. på en fabrik, der laver plastemballage. I begyndelsen af livscyklussen kan det bruges på samme måde som anden plastgranulat. 

Men med tiden kan ­plasten blive fyldt op med fyldstoffer og uren­heder, som gør den vanskelig at genanvende mekanisk. Derfor kikker flere aktører på helt nye kemiske metoder.

Innovation kan være en del af løsningen, men vi er meget kritiske over for, at det bliver fremstillet som en løsning alene.
- Louise Lerche-Gredal,  Plastic Change

PET uden olie

Det gør bl.a. Novonesis (tidl. Chr. Hansen/Novozymes), der er i gang med at bygge en fabrik i ­Frankrig, som årligt kan forvandle 2 milliarder brugte flasker til ren, ny plast ved hjælp af enzymer.

Her bruger man ikke mekanisk genanvendelse, men man nedbryder PET-flasken til dets ­originale byggesten, forklarer Hans Ole Klingen­berg, der er vicepræsident for Marketing & ­Strategy, Household & Industrial Biosolutions.

”Vi nedbryder PET til dets originale byggesten. Byggestenene kan bruges til at skabe PET i samme kvalitet som ved brug af fossile kilder. Modsat ved mekanisk genanvendelse får man mulighed for at fjerne urenheder. Og det gør det muligt at upcykle f.eks. tekstilfiltre til fødevaregodkendt PET-emballage. Dermed undgår vi helt fossile brændstoffer til produktion af PET i fremtiden,” siger Hans Ole Klingenberg, der forklarer at metoden med enzymer reducerer klim­aftrykket.

Der er derfor store perspektiver i metoden – selvom dette enzym kun kan bruges til én type plast: PET.  Hvis man vil bruge metoden til andre typer af plast, skal der bruges et helt andet enzym.

”Men der produceres i dag over 80 millioner tons PET om året, og kun en meget lille del af det bliver genanvendt. Så vi ser store muligheder for at skalere teknologien gennem licensering for at udbygge den globale kapacitet,” lyder det fra Novonesis.

Vi kan ikke innovere os ud af krisen

Men selvom der er mange gode, inno­vative ideer til at genanvende plast, er det vigtigt at huske, at vi ikke kan innovere os ud af plastkrisen. Det mener organisationen Plasticchange, der er den danske afdeling af et verdensomspændende netværk, der kritisk overfor vores brug af plast.

”Innovation kan være en del af løsningen, men vi er meget kritiske over for, at det bliver fremstillet som en løsning alene. Man har arbejdet med genanvendelse af plast i 30-40 år, og det er stadig kun omkring 2% af verdens plast, der bliver genanvendt,” siger Louise ­Lerche-Gredal.

”Problemet handler om, hvordan det bliver designet – f.eks. emballager, der har sammensatte materialer og farvede materialer. Det gør det dyrt og besværligt at genanvende. Og ofte ender man med at bruge så meget energi og vand i processen, at der ikke er nogen miljøfordel,” siger Louise Lerche-Gredal, der mener, at vi bliver nødt til at reducere vores forbrug af plast med 75%, hvis vi skal have nogen chance for at holde os inde for Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.