Merch med mening: Anna skaber orange minder

Designteknolog Anna Jarlbo er designer hos Roskilde Festival og styler fotoshoots, designer kollektioner og skaber tøj, der taler til det særlige nichepublikum, som er festivalens deltagere.

Design
"Det føles som juleaften for mig at komme ud på festivalen og se, at alt det, jeg har designet, kommer ud at leve. Det er virkelig rørende og enormt tilfredsstillende," siger Roskilde Festivals merch-designer Anna Jarlbo. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Af Ditte Damsgaard

I et kontor, eller snarere et værksted, hænger moodboards, prøvetryk og farveprøver side om side i et kreativt, men struktureret kaos. Rundt på hylderne står kasketter, bøllehatte, tasker og t-shirts.

Den karakteristiske orange farve går igen i ­værkstedet, som tilhører Anna Jarlbo – designer af Roskilde Festivals merchandise og kollektioner.

Hendes store passion er at skabe minder i form af produkter med omtanke for mennesker og miljø, fortæller hun Teknikeren i festivalens kontorbygning i Roskilde.

Her har hun plads til at brede sig over mange kvadratmeter og laver kollektioner helt fra idé til færdigt produkt, fotoshoots og kampagner.Anna Jarlbo har designet merchandise til Roskilde Festival i over ti år – først som ekstern partner, siden 2023 som del af Roskilde Festival-teamet.

Mennesker over profit

Ofte er designbranchen drevet af profit. Her er det omvendt, siger Anna Jarlbo.

”Det handler for mig om at være med til at drømme og have tid til at arbejde med forskellige mennesker og frivillige, som deler de drømme.”

At profit-tilgangen er skruet ned, mærkes også tydeligt ved, at det hele ikke handler om salg.

”Vi har en stor skare af frivillige på festivalen, som glæder sig til at købe merch og står i kø foran boderne, når vi åbner. Og det er så rørende. De bærer det med deres hjerte. Vi kan ikke gøre alt det her uden dem,” siger Anna Jarlbo, der selv har deltaget i Roskilde Festival utallige gange.

En samarbejdspartner har vævet en vest af gamle festivalarmbånd - en kærlig henvisning til Anna Jarlbos mormor, der vævede og genanvendte alt. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Tilgængelighed og omsorg

Anna Jarlbo er vokset op med døve forældre, og hendes første sprog var tegnsprog. Oplevelsen af, at hendes forældre var anderledes end andre, har givet hende en særlig omsorg for andre mennesker.

Derfor er Roskilde Festival som skabt til hende som arbejdsplads, føler hun. Visionen er at samarbejde med kunstnere og virksomheder med en socialt ansvarlig profil.

Sidste år fik de f.eks. tegnsprogs­tolket enkelte koncerter for første gang nogensinde.

”Vi gør meget for diversitet og tilgængelighed. Der er meget mening for mig i at arbejde her – det rækker ud over det at lave merch,” siger hun og tager en bøllehat med et lille EU-mærke i hænderne.

Bøllehatten er lavet af butiksbannere fra sidste års Roskilde Festival. Bannerne blev vasket på De Døves Vaskeri, inden de blev syet om i Bulgarien, hvor Anna Jarlbo netop har været på besøg.

Det er et mål, at kollektionen primært produceres i Europa med fokus på ansvarligt materialevalg og genanvendelse, siger hun.

Gamle dyder

Begge Anna Jarlbos forældre var kreative, og hendes svenske bedsteforældre var selvforsynende. Hendes mormor reparerede alt, vævede alt stof og betrak selv sine stole.

”Viskestykkerne vævede hun også selv. Der var ikke noget, der var Made in China.”

De gamle dyder og respekten for materialer og kvalitet har hun med sig i sit arbejde, f.eks. da hun fik broderet festivalens ikoniske logo af Orange Scene på t-shirts sidste år fremfor at bruge almindeligt tryk.

”Ovenpå de gamle dyder ligger min viden fra mit arbejde og min uddannelse som designteknolog, der har givet mig et moderne syn på at producere tøj.”

Anna Jarlbo ser sig selv som en modefortolker og starter sin proces med at researche og samle stemninger og strømninger i tiden med afsæt i musik, mode, kultur og sportsikoner. Det oversætter hun til farver, former og teks­tiler på moodboards.

”Det føles som juleaften for mig at komme ud på festivalen og se, at alt det, jeg har designet, kommer ud at leve. Det er virkelig rørende og enormt tilfreds­stillende.”