”Nu kender jeg mine grænser bedre”

Et alt for stort arbejdspres. Et kæmpe pleaser-gen. Hård kultur.

Når VVS-­installatør Rasmus Nørgaard Andreassen skal beskrive, hvorfor han fik stress for nogle år siden, er der flere tanker, der melder sig.

”Lyden af chefens fodtrin afslørede dagens humør. Så kom der arbejde. Det gjaldt om at ligne en, der havde travlt, for han spurgte aldrig, om man havde tid. Man fik bare en opgave, selvom man stod med mange deadlines,” siger han og holder en pause.

”Jeg fik ikke sagt fra. Samtidig fyldte bekymringer om børn og hjemmefront,” fortsætter han.

Efter et år måtte Rasmus Nørgaard Andreassen sygemelde sig. Han var sygemeldt i seks måneder. Han gik til psykolog seks gange, men det hjalp ikke rigtig. Han kom også på et internt stresskursus i kommunen, og det rykkede mere. Selvom han i dag har fået nyt arbejde, sidder stressen stadig i systemet, siger han.

”Jeg har taget skade. Mit nervesystem husker. Jeg er stadig for dårlig til at holde pauser, og jeg er ikke god til at sige nej. Jeg æder det hellere og nikker det en skalle. Når der ikke er struktur og tydeliggørelse af ressourcer kontra krav, bliver det mudret.”

Et af problemerne er Rasmus Nørgaard Andreassens pleaser-gen, siger han.

”Jeg er perfektionist og vil helst ikke skuffe andre. Hvis tiden ikke er til, at man kan være det, kulminerer det lidt.”

Tabu i byggebranchen

Arbejdet som VVS-installatør sætter nogle helt andre store krav, end han har oplevet, da han arbejdede som VVS’er i starten af arbejdslivet.

”Jeg er meget tilgængelig, og der var især mange forstyrrelser på min tidligere arbejdsplads. Da jeg var håndværker, havde jeg fri, når jeg havde fri”.

Stress er et tabu i byggebranchen, siger Rasmus Nørgaard Andreassen.

”På min arbejdsplads har kun en enkelt haft stress ud over mig. Hvis ikke man har haft stress, er det svært at sætte sig ind i, hvad det er. At man pludselig ikke kan noget som helst. Hjernen går i baglås.”

Mange mænd har svært ved at tale om det, påpeger han.

”Der er så mange følelser i de nederste lag, som mænd går med. Ensomhed, stress. Vi taler ikke om det, vi bærer bare på det. Jeg kommer fra en familie, hvor man ikke snakker om det. Jeg har ikke lært det.”

Han håber, at de nye generationer i byggebranchen vil være mere afslappede. Og han vil råde andre, der føler sig stressede, til ikke at gå i panik over symptomerne. Det kan være et tegn til lige at holde en ekstra pause. Tage sig selv alvorligt, tale med en kollega.

”Jeg er blevet bedre til at mærke symptomer. Jeg kender bedre, hvor mine grænser går.”