Nysgerrige ­lydnørder i maskinrummet

Det er mørkt udenfor, medarbejderne har forladt fabrikken, og maskinerne står i dvale og klar til i morgen, hvor produktionen af højtalere igen sættes i gang.

Alligevel er der ikke stille på Dynaudios hovedkontor i Skanderborg i aften. TL’s medlemmer er kommet for at lære, hvordan man får god lyd ud af en kasse.

Product Training Manager Otto Jørgensen fører an på rundvisningen forbi Dynaudios Wall of fame af priser, og der er ikke gået mange minutter, før den første af medlemmerne har fortabt sig i noget på ruten.

”Jeg faldt lige i svimer over en af de gamle højtalere fra 70’erne,” siger han med julelys i øjnene.

Ind i maskinrummet

Første stop er produktionen af selve højtalerne, som Dynaudio bygger ved hjælp af egne drivere. Otto Jørgensen forklarer, hvordan højtaleren virker gennem et magnetfelt, som får en spole til at bevæge sig. Spolen rører ved en membran, og bevægelsen skaber vibration, som dermed bliver til lydbølger.

Katja Sarup, teknisk designer ved Lind Jensens Maskinfabrik, er meget nysgerrig på teknikken bag. Hun bruger høreapparat og får en snak med Otto Jørgensen om vigtigheden af den rene lyd.

”Vi bruger de samme automatiserede grundprincipper i alle vores højtalere. Men vi har mange små specialiserede detaljer, som bliver håndlavet i hver enkelte enhed for at sikre den gode lyd,” fortæller Otto Jørgensen.

Den gode lyd er netop grundlaget for, hvorfor Dynaudio blev etableret i 1977. Dengang kunne man altid høre, om en højtaler var tysk, japansk eller amerikansk. Men grundlægger Wilfried Ehrenholz ville skabe en autentisk og ren lydoplevelse uden højtalerens egenlyd. Det stærke fundament har ført til konstant udvikling lige siden.

”Den perfekte højtaler findes ikke. En ny højtaler skal som minimum være bedre end de eksisterende,” siger Otto Jørgensen.

Lydens hylster

Gennem hele aftenen er rummet fyldt med spørgsmål. En af dem, der har medbragt sin nysgerrighed, er Ian Kannerup, Quality Coordinator hos Scanpan. Han har været interesseret i lyd, siden han havde penge nok til at købe sit eget anlæg og har set frem til at komme bag facaden hos højtalerfyrtårnet.

”Jeg var imponeret over, at de har så god en kvalitetskontrol, at de ikke skal bekymre sig om fejl i produktionen,” fortæller Ian Kannerup.

Nu inviterer PT Engineer Christian Harvig inden for i den afdeling, der producerer lydens hylster. Step by step får vi indblik i processen fra finérplanke til højtalerkasse. Al lakering foregår manuelt for at sikre det flotteste finish. Vi får også et sneak peak i en limited edition serie på 1.000 styk, hvor hver ejer får sin egen nøglering med produktnummer på.

”Fordi vi holder produktionen hjemme, har vi bedre kontrol over kvaliteten i hver enhed,” fortæller Christian Harvig.

Hvorfor?

Sidste stop på rundvisningen kalder Otto Jørgensen for ’Hvorfor?’. Vi er samlet i det bløde i et lydstudie med en af Dynaudios flagskibe foran os. Højtalere til omkring 300.000 kroner. John Mayer, italienske Petra Magoni og Lou Reed strømmer ud af højtalerne. Det er som at sidde hjemme i stuen, hvor man glemmer tid og sted og kun mærker lyden bevæge sig. Nogen rokker med hovedet, andre vipper med den ene fod.

Til sidst lyder ordene ”We don’t need no education”. Pink Floyds ”The Wall” er finalen. Det er, som om der opstår nye detaljer i lydbilledet. Otto Jørgensen fortæller, at han selv har hørt sangen mange gange, men først gennem en Dynaudio-­højtaler opdagede han, at David Gilmours klang gemmer sig bag børnekoret i omkvædet.

”Hvordan var det?” spørger Otto Jørgensen, da de sidste toner er spillet.

”Lækkert,” lyder det umiddelbare svar ud i lokalet.

”Du skal kunne mærke musikken. Det er derfor, vi laver det, vi gør,” siger Otto Jørgensen.