OK26 - følg med i de offentlige overenskomstforhandlinger her

Stresskurven brager opad

Arbejdspres, manglende tid til kvalitet og dårligt arbejdsmiljø skaber en stresset hverdag, viser ny medlemsundersøgelse fra Teknikeren. Mød to, der har oplevet, hvordan dårligt arbejdsmiljø og pres kan sætte sig i kroppen.

Arbejdsliv
Illustration: Thomas Thorhauge.
Af Ditte Damsgaard

Flere og flere danskere får stress. Og det gælder også teknikere.

27% af deltagerne i Teknikerens nye undersøgelse føler sig i høj grad og i meget høj grad belastet af stress. Da Teknikeren stillede samme spørgsmål i 2015, var andelen 23%.

76% har inden for de seneste seks måneder oplevet symptomer, som de selv forbinder med stress. 33% har været sygemeldt.

Stress er et stort og stigende problem, der aldrig må individualiseres, siger Jannik Frank Petersen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund. “Det kræver kollektive og systematiske løsninger, men også modet til at tænke i helt nye baner som f.eks. en firedages arbejdsuge med tilsvarende færre timer.”

Resultaterne kalder netop på eftertanke og nytænkning, siger Tine Birgitte Hestbæk Jakobsen, faglig konsulent i TL med speciale i arbejdsmiljø.

”Det er dybt foruroligende, at tre fjerdedele af de medlemmer, der har besvaret spørge­skemaet, har oplevet flere symptomer på stress og mistrivsel. Der findes masser af viden om stress, og hvad der virker. Men ofte ryger handleplanerne i skuffen, når de først er lavet,” siger hun.

Mød to medlemmer, der har haft stress inde på livet i Teknikerens tema om stress. 

Psykolog: Drop skyggearbejde

Top 5 over årsager til stress

  1. Arbejdspres
  2. Manglende tid til kvalitet
  3. Dårligt arbejdsmiljø
  4. Problemer og konflikter med ledelsen
  5. IT-systemer