Når man træder ind på Hørecenter Sjælland i Køge, er presset mærkbart allerede i indgangen.
Skilte beder patienter holde en god tone og huske afbud – noget 1.200 glemmer årligt – og i venteværelset er der fyldt op. Ventetiden kan være helt op til et år, og de store patientpukler sætter rammen for medarbejdernes arbejde.
Det mærker Minna Bay Vestermarken hver dag.
”På mange punkter er vores arbejde ikke fleksibelt, fordi kalenderen er fuldt booket langt ud i fremtiden. Selv små ting som en lægetid kan være svære at få til at gå op,” siger hun.
Et arbejdsliv styret af kalenderen
Minna Bay Vestermarken har arbejdet som audiologiassistent, siden hun var elev i 2014.
Som audiologiassistent tester du børn og voksnes hørelse og hjælper med at finde et høreapparat. Og det er et fag, hvor der stort set ingen ledighed er og til gengæld mange patienter.
Som tillidsrepræsentant siden 2017 har Minna Bay Vestermarken desuden et bredt indblik i kollegernes ønsker. Balance i livet og fleksibilitet er blandt de mest gennemgående temaer op til OK26.
”Det handler om at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Flere af os er gået ned i tid for at få livet til at hænge sammen,” siger Minna Bay Vestermarken.
En helt almindelig dag for en audiologiassistent begynder med et kvarter til forberedelse: klargøring af høreapparater, opladning og gennemgang af journaler. Herefter følger seks til ni patienttider i et stramt program, hvor høreprøver, tilpasninger og justeringer ligger i fast rækkefølge.
Dagen afrundes med endnu et kvarter til oprydning, og der er afsat én time om ugen af til administrative opgaver. Der er med andre ord ikke meget luft i systemet.
Sygdom hos personalet betyder ofte aflysninger og endnu længere ventelister. Og selv små private ærinder – en lægetid, en skolehjemssamtale eller et barn med en undersøgelse – kræver planlægning uger eller måneder i forvejen.
For mange ender løsningen derfor med, at de går ned i tid. Det gør Minna Bay Vestermarken også selv fra det nye år.
“For mig handler det om at få familielivet til at hænge sammen,” siger hun.
Medlemmernes svar er entydige: Fleksibilitet er en mangel
Fleksibilitet fylder ikke kun på Hørecenter Sjælland i Køge. Teknisk Landsforbunds medlemsundersøgelse forud for OK26, hvor knap 600 offentligt ansatte har deltaget, viser samme tendens.
TL's undersøgelse viser, at ca. hver fjerde har omsorgsdage i dag. Mere end halvdelen ønsker omsorgsdage, der også gælder børn over syv år, men omsorgsdage til sig selv eller til samlever, forældre eller bedsteforældre er også højt prioriteret.
I de knap 300 fritekstkommentarer optræder ordet fleksibilitet igen og igen i relation til arbejdstid, opgaver, barns sygdom, efteruddannelse og mulighed for nedsat tid:
“Øget fleksibilitet på arbejdspladsen.”
“Mere medbestemmelse i ens arbejdsdage.”
“Fleksibilitet – uanset om det handler om arbejdstid, barns syg, opgaver eller kompetenceudvikling.”
“Nedsat arbejdstid og fire dages arbejdsuge.”
“Mere på fritvalgsordningen.”
For mange er ønsket om mere medbestemmelse i arbejdstiden altså helt centralt. Disse ønsker afspejler præcis den hverdag, Minna og kollegerne beskriver.
Omsorgsdage, frit valg og reel indflydelse
Minna Bay Vestermarken nævner en række af de samme konkrete ønsker, som går igen blandt hendes kolleger: Omsorgsdage, der ikke stopper, når barnet fylder syv år. Barnets sygedage som en klar ret og ikke afhængigt af lokal fortolkning.
Muligheden for at have reelt frit valg ligesom kollegerne i det private arbejdsmarked, hvor ordningen kan bruges til at skabe mere frihed til børn, til sig selv eller til ældre pårørende. I dag er fritvalgsordningen for Minna Bay Vestermarken og hendes kolleger låst til et spørgsmål mellem løn eller pensionsindbetaling.
Og bedre rammer for efteruddannelse, som i dag ofte drukner i travlhed og manglende tid.
For når hørecentrene landet over kæmper med pukler af patienter, lægger det et pres på hele systemet. Derfor har hun og flere kolleger også oplevet, at ønsket om fleksibilitet kan møde modstand.
”Det er ikke, fordi vi altid får afvist ønsker om fridage. Men nogle gange får vi at vide, om vi ikke kan gøre det på et andet tidspunkt, eller om der ikke er andre, der kan tage med. Det kan føles som modstand, når man bare prøver at få hverdagen til at fungere,” siger Minna Bay Vestermarken.