Billederne af frysende familier og børn på flugt blev for meget. Designteknolog Patricia Andersen reagerede hurtigt og få dage senere stod hun i en lille by i det østlige Polen uddelte hjælp til flygtninge fra krigen i Ukraine. I disse dage er hun af sted for 2. gang.
”Jeg sad hjemme i min varme sofa og så billeder af frysende mennesker på flugt. Jeg havde bare brug for at gøre noget,” siger 33-årige Patricia Andersen, som er designteknolog og formand for Form og Design i Teknisk Landsforbund.
Via en Facebook-gruppe fik hun for nogle uger siden kontakt med 5 andre, der planlagde en tur til det østlige Polen for at hjælpe ukrainske flygtninge. Tre varevogne og en trailer blev læsset med bl.a. tæpper, medicin, babymad og et døgn senere ankom hjælpen til byen Dorohusk i det østlige Polen; en af de byer, hvor flygtninge kommer ind over grænsen fra Ukraine.
”Der var ingen større nødhjælpsorganisationer i området, så lokale nonner og frivillige polakker og ukrainske flygtninge lavede mad til de mange flygtninge. Der var virkelig mange flygtninge i området, og de var strandet i flygtningelejren ved grænsen og kunne ikke komme videre. Det var nogle grumme historier, vi hørte. Bl.a. en mor, der havde siddet 36 timer ved grænsen med et 1-årigt barn uden at kunne komme i sikkerhed,” fortæller Patricia Andersen.
Patricia er netop rejst til Polen igen for at hjælpe flygtninge på grænsen.