Regeringen og forsvarsforligskredsen præsenterede i går tirsdag en ny aftale, der indebærer investeringer på 3,6 milliarder kroner i nye forsvarsskibe, herunder luftforsvarsfregatter.
Selvom det er den politiske ambition, at produktionen skal finde sted i Danmark, er det endnu ikke besluttet, hvor skibene konkret skal bygges.
Simon Kollerup (S), forsvarsordfører, udtalte på pressemødet: "Byg, byg, byg" med henvisning til de danske værfters rolle i projektet.
Teknisk Landsforbund (TL) opfordrer til, at skibene bygges i Danmark for at sikre, at investeringerne gavner danske arbejdspladser.
"Vi har fagligheden. Vi har teknikerne. Vi har erfaringen. TL’s medlemmer har i årevis tegnet, projekteret og bygget skibe – fra idé til søsætning. De er med til at få skibene til at flyde. Og det er dén ekspertise, vi skal bruge nu," udtaler Jannik, forbundsformand i TL.
Han tilføjer:
"Vi skal tage ejerskab over både produktionen og værdiskabelsen. Og vi skal investere i fremtiden – og det kræver teknisk viden."