Ledig

Hvad skal du gøre når du er blevet ledig?

  1. Meld dig ledig
    På din 1.ledighedsdag skal du melde dig ledig på www.jobnet.dk og hurtigst muligt oprette et CV. Du får en kvittering, når du har meldt dig ledig. Den skal du gemme til senere.
     
  2. Udfyld ledighedserklæring
    Du skal udfylde en ledighedserklæring i Medlemsportalen. Log ind med Nem ID.
     
  3. Læs vejledningsbrev
    Det første, du skal gøre, når du har meldt dig ledig ved at udfylde en ledighedserklæring, er at læse dette vejledningsbrev om dine rettigheder og pligter som ledig.
     
  4. Søg job
    Søg job med det samme. Alle de jobs du er istand til at varetage, skal du søge. På siden Jobsøgning, kan du læse mere.
     
  5. Dokumentér dine jobansøgninger i Joblog
    Når du modtager dagpenge, skal du løbende dokumentere dine jobsøgninger.

    Det gør du ved at notere de job du søger i joblog.

    Du kan også notere de aktiviteter, der er med til at understøtte din jobansøgning. Det kan være temamøder, jobbørser og netværksmøder.

    Vejledning til brug af joblog
     
  6. Udfyld dagpengekort
    Du skal udfylde dit dagpengekort i Medlemsportalen. 7 dage før månedens udgang vil du modtage en sms med oplysning om nyt dagpengekort. Derfor er det vigtigt, at vi har dit mobil nummer. Hvis du ikke kan finde din adgangskode, kan du bestille en ny, når du logger ind.
     
  7. Sygemelding
    Hvis du bliver syg, skal du huske at sygemelde dig på jobnet.dk. Det er også her, du igen skal raskmelde dig. Hvis du er syg mindre end 14 dage, er det arbejdsløshedskassen, der udbetaler dine sygedagpenge. Er du syg udover 14 dage, vil du automatisk blive afmeldt. Samtidig får du en elektronisk kvittering som dokumentation for afmeldingen. Når du bliver rask, skal du huske at raskmelde dig igen på jobnet.dk. Du vil automatisk blive gentilmeldt og modtage en elektronisk kvittering som dokumentation for gentilmeldingen.