Er du nyuddannet? Klik her - for ret til dagpenge, rådgivning og meget mere

AI til lydproduktion

Programmer og redskaber Online Gratis
AI-værktøjer gør det i dag muligt at arbejde med lyd på nye måder. Med få instruktioner kan man generere tale, musik og andre former for lyd, som kan bruges til alt fra præsentationer og undervisningsmaterialer til videoer, podcasts og kreative projekter.

På dette 2-timers online webinar får du en praktisk introduktion til en række af de mest populære AI-værktøjer til lydproduktion. Gennem eksempler, demonstrationer og små øvelser undersøger vi, hvad værktøjerne kan bruges til, hvor de fungerer godt, og hvilke begrænsninger de har.

Vi arbejder med flere forskellige AI-værktøjer og ser blandt andet på, hvordan man kan:
- Generere tale ud fra tekst
- Eksperimentere med forskellige stemmer, genrer og udtryk
- Skabe musik og lydeffekter med enkle tekstprompts
- Benytte AI til at rense lyde for baggrundsstøj
- Få transkriberet lydoptagelser, altså tale til tekst

Kurset kræver ingen erfaring med lydproduktion, musik eller AI og henvender sig til alle, der er nysgerrige på de nye muligheder inden for AI og lyd.


Deltagerforudsætninger
Deltagelse kræver medlemskab af TL forbund
En gratis bruger hos ElevenLabs
En gratis bruger hos Suno
En Google-konto

Det er ikke nødvendigt at have betalingsabonnementer på nogen af tjenesterne.

Andreas vil undervejs demonstrere værktøjer og funktioner, som kræver betaling, men det er ikke en forudsætning for at deltage i kurset eller gennemføre øvelserne.
 
Dato, tid & sted
Fredag d. 7. august, kl. 09.30 - 11.30
Online

Info om underviser
Andreas Refsgaard er kunstner og kreativ programmør, der arbejder med AI og nye digitale teknologier i både undervisning og kunstnerisk praksis. Han har stor erfaring med at formidle komplekse teknologier på en tilgængelig, praktisk og hands-on måde.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til din tilmelding, kontakt: tlarrangementer@tl.dk

GDPR
Ved tilmelding giver du accept af, at TL må dele dit navn og e-mailadresse med underviseren.