Én af dem er 56-årige Flemming Andersen, der behandler sager om afløb i sommerhusområder. Han havde allerede armene i vejret inden udrulningen af forsøget, og de er ikke kommet ned i mellemtiden, siger han. ”Det er simpelthen kanon for mig, for vi har ingen hjemmeboende børn. Det er kun mig, min kone og vores hund, så hvis jeg har mange opgaver, kan jeg bare vælge at stå tidligt op og arbejde igennem.”
Ordningen i Odsherred Kommune betyder, at medarbejderne arbejder 35 timer om ugen, der fordeles på ugens første fire dage. Derudover har hver medarbejder to timer til kompetenceudvikling, der ikke nødvendigvis kræver fremmøde.
Har lavet en individuel aftale
Men det er ikke alle, som trives med de lange arbejdsdage. Det gælder f.eks. 48-årige Henriette Ege Olsen, der også er sagsbehandler i Center for Miljø og Teknik. Hun fortæller, at hun har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. ”Jeg er alene med to børn, hvor den mindste på ti år bor hos mig hver anden uge. Ham kan jeg f.eks. ikke køre til og fra aktiviteter efter skole. Det er svært, når jeg har så lange dage og samtidig ca. 50 minutter til og fra arbejde.”
Derfor har hun også lavet en individuel aftale med sin nærmeste leder. ”Jeg arbejder ca. 37-39 timer, når jeg er alene med min datter på 13 år. Til gengæld arbejder jeg kun 30-32 timer om ugen, når jeg har begge børn,” siger hun og tilføjer, at hendes timenorm således bliver opgjort over to uger.
Men den individuelle aftale slår alligevel ikke helt til.”Mine timer er stadig kun fordelt på fire dage, og det betyder, at jeg ikke har meget tid med min datter, når jeg først har fri, og hun samtidig har aktiviteter efter skole.”
Mere fordybelse
Tillidsrepræsentant Marianne Foglmanns børn er flyttet hjemmefra, og det giver hende nogle andre fordele, erkender hun. ”Når vi har flere sammenhængende timer, har vi mulighed for at koncentrere os mere om tungere sager som f.eks. landzonebehandling.” Hun mener også, at de lange arbejdsdage bliver opvejet af de tre sammenhængende fridage i slutningen af ugen.”Jeg kan mærke, at det giver en anden ro i kroppen, når jeg har fri. Det er en følelse, der måske bedst kan sammenlignes med, når man har ferie.” Både hun og Flemming Andersen håber, at ordningen fortsætter efter forsøgsperioden, der løber indtil midten af 2022.
Deres kollega, Henriette Ege Olsen, deler dog ikke deres begejstring. ”Hvis mine børn havde været tre eller fire år ældre, havde det også set anderledes ud for mig. Men lige nu døjer jeg med dårlig samvittighed over for min datter, som jeg ikke ser meget til i de uger, hvor jeg arbejder meget.”
Forskere følger arbejdsmiljøet
Odsherred Kommune har koblet to forskere fra Roskilde Universitet til deres forsøgsordning, der er den første af sin slags i den offentlige sektor herhjemme
Forsøget med fire lange arbejdsdage og tre sammenhængende fridage bliver fulgt af to forskere fra Roskilde Universitet. Tanken er, at de løbende skal belyse fordele og ulemper og løbende tilpasse ordningen. ”Vi undersøger, hvordan forsøget påvirker arbejdsmiljøet, herunder fagligheden i opgaveløsningen, forandringer i kollegiale relationer og work-life balance,” siger Janne Gleerup, som er lektor og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet.
Undervejs i forsøget vil forskerne udarbejde såkaldte statusnotater, hvoraf det første lå klar i oktober. Her har de især kigget på forsøgets spæde start, hvor de bl.a. bemærker, at enlige med børn stikker ud, fortæller Janne Gleerup. ”I forhold til work-life balance skal man være opmærksom på, at det kan være svært at kombinere lange arbejdsdage med at bringe og hente børn.”
Fører til mere udvikling
Nogle medarbejdergrupper kan også være udfordrede på tid. Her er spørgsmålet, om deres arbejdsmængde overhovedet kan klares på blot fire dage. ”Arbejdsmængden er jo den samme som før forsøget, så hvis man er presset på tid, går øvelsen ud på at afsøge andre måder at organisere arbejdet på,” siger Janne Gleerup og tilføjer, at der eksperimenteres med tilrettelæggelsen af møder og andre tiltag, der frigiver tid. Janne Gleerup peger også på, at forsøget allerede nu viser, at vejen er banet for mere udviklingsarbejde. ”Både ledere og medarbejdere er blevet mere bevidste omkring arbejdets organisering, og om de gør tingene på den bedste måde.”