Fra tung luft til friskt indeklima: Energiteknolog gav skoler en overhaling

I Nyborg Kommune har energiteknolog og projektleder Rasmus Florczak arbejdet målrettet med at forbedre både energiforbrug og indeklima i de kommunale bygninger. Og det kan mærkes – især for de børn, der nu kan gå i skole uden at blive trætte af tung luft.

Rasmus Florczak arbejder i Teknik og miljø i Nyborg kommune, er også uddannet tømrer og har en master i bygningsfysik. De fleste skoler i Nyborg er opført før 1995 – før der overhovedet var krav til ventilation. Luften i klasselokalerne kunne nå CO2-niveauer på over 2.500 ppm, langt over Arbejdstilsynets grænse på 1.000.

“Børnene falder i søvn i sådan et lokale. Efter renovering ligger vi på under 800 ppm,” forklarer Rasmus Florczak.

Kommunen har brugt omkring 45 millioner kroner på at renovere seks skoler.

"Det kan umiddelbart lyde som en stor investering, men det drejer sig også om mange kvadratmeter, der er blevet renoveret. Ser man på det ud fra et socialøkonomisk perspektiv, er det faktisk dyrere at lade være. Et barn, der gennem hele sin skoletid har modtaget undervisning i dårligt indeklima, er i gennemsnit et helt års indlæring bagud."

Selvom installationen af mekaniske ventilationsanlæg medfører et øget energi­forbrug, vælger Rasmus Florczak og hans kolleger alligevel denne løsning. Den bidrager nemlig væsentligt til bedre luftkvalitet og et sundere indeklima.

Ifølge Rasmus Florczak behøver energioptimering og et godt indeklima ikke at være modsætninger. Med de rette, gennemtænkte valg kan man sagtens tilgodese begge dele. Et eksempel er det visuelle indeklima, hvor man ikke blot har øget komforten gennem bedre belysning, men samtidig gennemført et egentligt energiprojekt.

”Mange skoler havde en rigtig gammel belysning, som ikke er særlig energieffektiv, og det gav også et dårligt lys. Derfor skiftede vi til nyt LED-lys, som har et meget lavere forbrug end de gamle lysstofrørsarmaturer. Vi kan skræddersy lyssystemerne til det enkelte rum og dets anvendelse, så belysningen understøtter de konkrete behov – for eksempel ved at integrere dagslysstyring, mulighed for dæmp og styre farvetemperaturen på belysningen" forklarer han.

Frivilligt bæredygtige

Rasmus Florczak arbejder med det hele: energi- og anlægsprojekter, ­bygningsrenoveringer og nybyg.

Efter afslutningen på indeklima­renoveringerne af skolerne er han nu i fuld gang med nye projekter. Nyborg Kommune er i færd med at opføre en ny kommunal tandplejeklinik, hvor bæredygtighed spiller en central rolle – alt sammen inden for de økonomiske rammer, der er sat for projektet.

”Vi har valgt at anvende genbrugsmaterialer som tegl- og mursten, benytte trækonstruktioner fremfor traditionelle betonkonstruktioner samt lav CO2-beton i terrændækskonstruktionen. På den måde har vi formået at reducere klimaaftrykket med 32 % sammenlignet med mere traditionelle byggemetoder – og det uden mer­omkostninger.”

Der skal nok mange flere penge til, hvis kommunerne skal i mål med ambitionerne og efterleve EU’s bygningsdirektiv om, at alle bygninger skal være ”nulemissionsbygninger” i 2050, påpeger Rasmus Florczak.

”Vi er heldige i Nyborg ­Kommune, at vi energimærker alle vores bygninger, og at vi har et solidt datagrundlag. Men det er desværre fortsat en udfordring at finde de nødvendige midler til at realisere de mange energiprojekter, hvis vi skal nå i mål og reducere CO2-aftrykket.”

Selvom han er optimistisk omkring, at finansieringen på sigt vil falde på plads, understreger han, at der stadig er usikkerhed om, hvor store midler der reelt er nødvendige.

”Der er stadig behov for et mere klart overblik over det økonomiske omfang, der skal til for at nå målene. De nuværende puljer til energiprojekter er generelt ikke tilstrækkelige, hvis vi skal opnå CO2-neutralitet inden for få år.”

Rasmus Florczak håber derfor på øget politisk fokus og større økonomiske ressourcer, så ambitionerne om et grønnere Nyborg kan blive en realitet.