[ Løsningen ]
Teknikeren taler med Nina Wajnman på dagen, hvor hun har været til rådhuspandekager på Københavns Rådhus sammen med brandfolk, beredskab, politi og andre, der hjalp til ved branden.
Der kom mange folk og hjalp den dag, både fra Nationalmuseet og fra Thorvaldsen og konservatorer, bl.a. fra konservatorskolen.
“Alle ville gøre et eller andet.”
Efter at have konstateret, at maleriet af Christian 4. manglede, besluttede hun, at maleriet skulle ud.
“Så jeg gik derind sammen med brandfolk og kolleger.”
Han hang i den ende af Børsen, som endnu ikke var brændt. Der var brandslanger allevegne, husker Nina Wajnman. Men der lugtede ikke brændt.
“Det var absurd. Der var vand på alle møbler. Maleriet sad naglet fast med skruer ind i træpanelerne, så vi måtte hente en værktøjskasse og prøve os frem.”
Hun lagde særligt mærke til maleriet af Christian 4., da hun besøgte Børsen sidste år.
“Det betød noget for dem, der arbejdede derinde. Det er Christian 4.’s bygning og et fint gammelt maleri, der hang på formandens kontor.”
Hun kunne tydeligt mærke, at folk var meget berørte af situationen, men hun skubbede selv følelserne i baggrunden.
“Jeg var helt forfærdet, da jeg så det på skærmen om morgenen, så det var rart at kunne bidrage. Jeg kunne ikke holde ud bare at se på. Da jeg først var der og var i gang, tænkte jeg ikke på, hvor forfærdeligt det var.”
Nogle af malerierne fik vandskader, andet fik håndteringsskader. Men de kom ud, og det er det vigtigste.
Nina Wajnman har god erfaring med at passe på gamle ting. Opgaven adskilte sig primært ved, at den var akut, men hun følte sig klædt på til opgaven.
“Vi er vant til at arbejde under tidspres og i underlige arbejdsstillinger, og vi er vant til at samarbejde lidt hektisk med en masse andre faggrupper. Det var meget det, opgaven handlede om. At få ting til at ske."