Danske startups satser på næste generations atomkraft

​I år er det 50 år, siden en dansk aktivist skabte det karakteristiske badge med en rød sol og budskabet: ”Atomkraft? Nej tak.”

For 40 år siden – i marts 1985 – besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af dansk energiforsyning i fremtiden.

I 2025 kan man roligt sige, at vinden har vendt sig. En nylig meningsmåling viser, at et flertal af danskerne i dag er klar til at indføre atomkraft, mens det kun er godt hver fjerde dansker, der stadig kategorisk siger ”Atomkraft? Nej tak”. Og måske kommer et indspark til fremtidens atomkraft fra netop Danmark, hvor teknologien i 40 år ellers har været betragtet som død og begravet.

I hvert fald har vi to markante startups i Københavnsområdet med hvert sit bud på at skabe et nyt gennembrud.

I Tårnby på Amager finder vi én af dem i en over 10.000 kvadratmeter stor industribygning, der indtil for få år siden var et større logistikcenter. Copenhagen Atomics har det mest radikale bud på, hvordan man vil bane vejen for en ny og meget mere effektiv atomenergi.

Copenhagen Atomics’ vision er at skabe en såkaldt thorium-reaktor. Thorium er et grundstof, der findes i rigelige mængder i jordens skorpe. I sig selv kan grundstoffet ikke spaltes, men det kan indgå i en proces sammen med uran, som vil give en reaktion, der frigiver meget mere energi, end i de reaktorer vi kender i dag. Det er med andre ord meget mere effektivt og skaber meget mindre højradioaktivt affald pr. produceret kilowatttime.

Fra radiorør til transistor

Blandt forskere og atomkraftentusiaster har det derfor i mange år været en vild drøm at skabe en thorium-reaktor, siden muligheden først blev beskrevet af atomfysikeren Alvin M. Weinberg (1905-2006), der var en del af Oppenheimers Manhattan Project.

Det kan simpelthen sammenlignes med, da vi gik fra at bygge computere med radiorør til transistorer: Et teknologisk kvantespring, mener Thomas Jam Pedersen, der er administrerende direktør og en af grundlæggerne af Copenhagen Atomics. Han tror så meget på idéen, at han har opkaldt sin hund efter Weinberg.

Weinberg formåede aldrig endeligt at bevise, at man kunne bygge en thorium-baseret atomreaktor, der skaber mere energi, end den bruger. Det har man gjort hos Copenhagen Atomics, som også har bygget en reaktor i fuld skala – og gennem computersimulering bevist, at det kan lade sig gøre.

”Weinberg kunne ikke bevise det, fordi han havde brug for computersimulering, og den slags computere eksisterede slet ikke dengang. Vi brugte næsten seks år på at få softwaren til at fungere. Det var først i 2022, at vi kunne simulere det. Men Weinberg havde gjort et godt forarbejde,” fortæller Thomas Jam Pedersen, der i bedste fald vil have en funktionsdygtig prototype af en reaktor oppe at køre i Schweiz om to år. Det er i sidste ende et spørgsmål om finansiering, mener han.

Fra Seaborg til Saltfoss

På ydre Nørrebro i den anden ende af København ligger Danmarks andet atomstartup, der i størrelse, historie og i nogle af de tekniske løsninger minder om Copenhagen Atomics.

Begge virksomheder satser på at bygge små, modulære reaktorer. Og begge har satset på MSR – en smeltet salt-reaktor – en ny teknologi, hvor brændslet er opløst og bliver afkølet i forskellige smeltede salte. Netop saltene har givet navn til virksomheden: Saltfoss Energy – tidligere Seaborg.I modsætning til Copenhagen Atomics satser man på en reaktor, hvor brændslet er mere velkendt. Processen er baseret på lavt beriget uran, som er almindeligt i atomreaktorer i dag.

Saltfoss har desuden valgt at bygge deres reaktorer på pramme, hvilket gør at komplette nøglefærdige kraftværker kan bygges på skibsværfter og trækkes ud til den lokation, hvor strømmen eller varmen skal bruges.

”Vores tilgang er pragmatisk, og vi har ­fokuseret på, hvordan man nemmest kan lave et produkt, der er brug for i markedet. Derfor satser vi på lavt ­beriget uran som brændsel, men med en smeltet salt-­reaktor, som er effektiv og nem at gøre ­sikker,” siger Andreas Schofield, medstifter og chief technology officer.

Han vurderer, at Saltfoss Energy vil være i stand til at bygge en færdig kommerciel reaktor i starten af 2030’erne. Og når først man er kommet i mål med det, har Saltfoss Energy allieret sig med nogle af de helt store industrielle giganter i Syd­korea. Et land, der er førende i verden med både atomkraft og skibsværfter.

Fjerde generations reaktor

De to danske startups bliver fulgt med nysgerrig interesse fra DTU, hvor seniorforsker Bent Lauritzen, leder af Center for Nuklear Energiteknologi, i årtier har været en af de få danske forskere, der fulgte udviklingen af atomkraft.

Han kan konstatere, at der i dag ikke blot er meget større interesse for hans felt. Der er en hel startupscene af virksomheder, der vil lave nye løsninger inden for atomkraft, hvor de to danske virksomheder blot er to af op mod 100 forskellige bud.

Fælles for virksomhederne er, at de forsøger at finde et bud på en såkaldt fjerde generations reaktor. De skal bl.a. være mere sikre, producere mindre affald og bruge mindre uran, da det kan blive en begrænset ressource.Hvordan den udfordring løses, er der mange forskellige tekniske bud på, understreger Bent Lauritzen.

”Der er for tidligt at sige, om nogle af de her teknologier står foran et egentlig gennembrud. Men der er flere af teknologierne, der ser lovende ud. Nogle forestiller sig, at det bliver meget store reaktorer, andre meget små. Nogle satser på smeltet salt, nogle satser på andre kølemidler,” siger Bent Lauritzen, der understreger, at det er for tidligt at fremhæve den ene løsning frem for den anden.

Den ”danske” løsning

Bent Lauritzen ser de to danske virksomheder som seriøse bud. Og valget med små modulære reaktorer, der bliver kølet med smeltet salt, ser spændende ud, mener han – måske ikke så overraskende, da det er den samme teknologi, man forsker i på DTU.

”Den er født med en højere sikkerhed, bl.a. fordi du kører med et atmosfærisk tryk. Det giver en højere sikkerhed end en traditionel reaktor, hvor du har et meget højt tryk i en tank med radioaktivt stof,” fortæller Bent Lauritzen, der understreger, at den nye teknologi ikke løser affaldsproblemet. Men det giver potentielt mindre og mere håndterbart affald.

En anden teknologisk fordel er, at reaktoren kører med meget høj temperatur – omkring 700 grader. Det giver en række anvendelsesmuligheder i industrien.Også valget med at bygge en lille modulær reaktor, i stedet for de meget store værker, vi kender i dag, giver et spændende perspektiv.

”Du kommer væk fra de der mega-­projekter, hvor du bygger et kæmpe atomkraftværk et afsides sted i Finland eller Wales. Når du bygger en atom­reaktor på en fabrik, kan du samle kompetencer og viden ét sted. Du har styr på din logistik og dine underleve­randører, og du kan lave noget, der ligner seriefremstilling, som vil gøre det billigere,” siger Bent Lauritzen.

Han understreger, at der er for tidligt at drage nogle konklusioner om, hvilken teknologi der vil vinde. Han følger det hele med nysgerrighed.

”Nu har vi foregrebet konklusionen i Danmark siden 1985: At vi ikke ville have atomkraft. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke synes, det var en god idé. Nu synes jeg, at vi skal gå til det med et åbent sind og en teknologi-­neutral tilgang.”