Designet til atomkrig

En gruppe TL-medlemmer lærte om trykbølgesikrede tunnelgange og den varme sengs princip på et besøg i den atomsikre koldkrigsbunker REGAN Vest.

Byggeri
Den 300 meter lange tunnel er bygget af bøjede jernbaneskinner med beton omkring. Foto: Kåre Viemose
Af Mikkel Meister

Omgivet af træer og krat et sted i Rold Skov finder man døren til en svunden tid præget af frygten for atomkrig.

Otte TL-medlemmer træder ind ad døren til den pensionerede koldkrigsbunker REGAN Vest, der efter fem års byggeri stod færdig i 1968. Bunkeren kunne huse op til 350 personer, herunder udvalgte medlemmer af regeringen, kongehuset, embedsmænd, journalister samt ­teknikere og driftsfolk.

Hvis sovjetrusserne smed en atombombe, var bunkerens formål at beskytte landets ledelse.

”Særligt køn er den jo ikke, og det har den aldrig været. Den blev malet i de her skidengrønne farver for at kamuflere den,” siger vores rundviser Mette Ósland Pedersen fra Nordjyske Museer om den tidligere tophemmelige indgang.

Tunnel dæmper trykbølge

Det er en lun og overskyet dag i august, men inde bag døren falder temperaturen brat til ca. 9 grader. REGAN Vest står for Regeringsanlæg Vestdanmark og blev bygget til at kunne modstå et atomangreb med en bombe i Hiroshima-klassen – omkring 15 kiloton TNT. Anlægget på 5.500 m2 er bygget 60 meter under en kridtbakke. En gulstensvilla, der tidligere fungerede som maskinmesterbolig, spærrer for direkte udsyn til bunkerens indgang.

Den 300 meter lange indgangstunnel af beton er med sin buede udformning og ribbede tunnelvægge bygget til at bremse trykbølgen fra en atombombe. Tunnelen er desuden forsynet med en særskilt reflektortunnel i lige forlængelse af indgangen.

”Fysikkens love siger, at noget af trykbølgen vil fortsætte ind i indgangstunnelen, men hovedparten af trykbølgen vil fortsætte lige ud i reflektortunnelen og ramme bagvæggen og reflekteres ud igen. Det er en virkelig simpel måde at håndtere trykbølgen på, men det skal siges, at det jo aldrig er blevet testet i virkeligheden,” siger Mette Ósland Pedersen.

Det ribbede vægmønster giver en næsten hypnotisk effekt, mens vi traver gennem den 300 meter lange indgangs­tunnel. For enden mødes vi af to 2,5 tons tunge trykdøre af beton beklædt med stål. Vi står i et krydspunkt, der bl.a. fører videre ind til generatorrummet. Med 72.000 liter diesel på lager kunne bunkerens to dieselgeneratorer forsyne anlægget med elektricitet i 30 dage.

Teknikere arbejdede i bunkeren

Temperaturen stiger, da vi træder ind i den første af de fire opvarmede  ringe, der tilsammen huser anlæggets 232 rum. Her finder man soverum, møderum, situationsrum, lægevagt, kommunikationsafdeling, køkken, cafeteria og dagligstue, som skulle gøre livet for de op til 350 beboere tåleligt i tilfælde af atomkrig.

Alle beboere var håndplukkede, og ingen fik lov at medbringe familie. Personer som statsministeren, udenrigsministeren og regenten var selvskrevne, hvis katastrofen indtraf, og derudover var der brug for en hel del teknisk personel til driften af anlægget. For nogle af teknikerne var REGAN Vest rent faktisk en arbejdsplads – og en tophemmelig en af slagsen frem til lukningen i 2003.

”Alle fra driften har været herinde på øvelser måske en gang hvert halve, hele eller hvert femte år. Men teleteknikerne var her hver 14. dag, så de havde faktisk en arbejdsplads herinde,” siger Mette Ósland Pedersen.

En plakat med en nøgen dame, som blev hængt op af en tidligere tekniker på stedet, har trods sin lidet politisk korrekte karakter fået lov at hænge som et historisk vidnesbyrd.

Indgangen til REGAN Vest er med vilje kamufleret af bevoksning, og desuden gemt væk bag en tidligere maskinmesterbolig, som forhindrede uvedkommende i at få øje på indgangen. Foto: Kåre Viemose

Den varme sengs princip

Vi passerer driftsfolkenes soverum, hvor 12-18 personer deltes om seks køjesenge. Det er ikke en skrivefejl. Her benyttede man ”den varme sengs princip”. Med treholdsskift, hvor seks af driftsfolkene arbejdede, seks holdt fri, og seks sov, var der ikke brug for flere senge. Til gengæld blev der måske brug for de piller mod fnat, som bunkerens lægevagt havde på lager.

REGAN Vest havde desuden sit eget krypteringsrum med telex og fjernskriver til modtagelse af hemmelige beskeder udefra.

”Folkene herinde var nogle af dem med den højeste sikkerhedsgodkendelse. De havde én sidste opgave, hvis fjenden var trængt ind og stod og hamrede på døren. De skulle tage en lægtehammer og skævbider og klippe alle kablerne over og smadre så meget materiale, som de kunne nå, inden fjenden fik fat på det,” siger rundviseren.

Internt kunne beboerne sende haste­beskeder af sted med rørpost til bunkerens regerings­sekretariat. Inden vi kommer til situationsrummet, passerer vi et lokale med en lyseblå telefon på skrivebordet. Den havde direkte forbindelse til NATOs hovedkvarter.

Bunkeren nåede at få lagt internet ind, kort før den blev taget ud af drift i 2003.

I 2023 åbnede REGAN Vest igen som museum og et håndgribeligt minde om en anden tidsalder med sine egne trusler i horisonten.