“Det er også bare en helt almindelig arbejdsplads”

Novo Nordisk er udråbt til dansk ­økonomis guldæg. Virksomheden ­vokser i raketfart og ­teknikere er eftertragtet arbejdskraft. Mød nogle af dem her.

Arbejdsliv
Sanne Aagaard, Frandsen, Bettina Nielsen, Martin Holm Petersen, Jesper Pålsson og Charlotte Hagen er alle medlemmer af Teknikerklubben på Novo Nordisk. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Af Ditte Damsgaard

På væggene hos Novo ­Nordisk i Bagsværd ­hænger billeder af en mand, der løber, og et barn, der smiler.

Overskrifter om diagnoser ledsager stærke citater om at få livet tilbage med ny medicin og står som en påmindelse om, hvad det hele handler om her i firmaet: Patienterne ude i verden.

Teknikeren har mødt fem medlemmer af Teknikerklubben hos Novo Nordisk. Klubben har 35-års jubilæum i år og er ­Danmarks største af slagsen.

“Det fantastiske ved at være her er, at man kan rykke sig. Hvis man er interesseret i noget bestemt fagligt, kan man arbejde sig hen imod det,” siger Charlotte Hagen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

TR på ­fuldtid

Charlotte Hagen er uddannet kemotekniker og har været teknikernes tillidsrepræsentant siden 2013. Hun arbejder som TR på fuld tid og er også næstformand og tidligere formand (2021-2024) for Teknikerklubben, der arbejder for gode vilkår for teknikerne hos Novo Nordisk.

”Her er mange muligheder for at præge det job, man har. Hvis man er interesseret i noget bestemt fagligt, kan man arbejde sig hen imod det. Men det er ikke et krav. Der er brug for os alle sammen, for nye ideer, nye bolde, og der er også brug for dem, der koncentrerer sig om en specifik ting og bliver dygtige til det.”

Ligesom på alle andre arbejdspladser er der på Novo Nordisk også sager om sygefravær, konflikter, stress og afskedigelser.

”Som tillidsrepræsentant er jeg med inde over flere af den type sager end en leder er, så jeg støtter også lederne og fungerer som sparringspartner. Men selvfølgelig er det medlemmerne, vi kæmper for. Det skal der ikke herske nogen tvivl om,” siger Charlotte Hagen, der snart har 35-års jubilæum.

“Vi har mange teknikere, som har manges års erfaring og har været i de samme afdelinger. Man kan tydeligt høre på afdelingslederne, hvor glade de er for dem,” siger formand for Teknikerklubben Martin Holm Petersen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Holdånd

”At være en del af en så stor virksomhed er fantastisk. Vi gør så meget for så mange mennesker i verden. Det er fedt at tænke på,” siger Martin Holm Petersen, som startede som procesoperatørelev i 1998. Han er lige nu i gang med en akademiuddannelse ledelse i praksis igennem Teknisk Landsforbund ved siden af sit job.

Han arbejder fuld tid som tillidsrepræsentant for teknikerne på Novo og er fra november 2024 formand for Teknikerklubben.

“Novo Nordisk er en meget alsidig arbejdsplads. Vi føler en holdånd, selvom vi kommer fra forskellige lande. Jeg var forbi fabrikken i USA, og det er en fantastisk fornemmelse af at føle sig hjemme, lige meget hvor i verden vi er.Det er et internationalt miljø at arbejde i. Flere og flere taler engelsk. Så vi veksler meget. I kantinen taler mange engelsk, og når man skal indlede en samtale ved man aldrig helt, om man skal starte på dansk eller engelsk.”

”Der gøres meget ud af at fortælle, at der er en patient derude. Det er fedt at vide, at det, vi laver, betyder, at folk overlever eller får et bedre liv,” siger Bettina Nielsen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Lille del af helheden

“Det fede ved mit job er, at jeg er med til at forberede og afslutte, men også har hænderne i suppen,“ siger Bettina Nielsen, der oplever Novo Nordisk som en rar arbejdsplads med stor fleksibilitet.

Hun er uddannet procesteknolog og arbejder i produktionen i Måløv. Hun er med til at forberede mange forskellige produkter i produktionen, sørge for råvarer, dokumentation, produktion i lille skala, kvalitetstjek og dokumentation, hvorefter det bliver sendt til kliniske forsøg.

“Der er meget opbakning og forståelse, når der sker noget uforudset i privatlivet. Det er også en arbejdsplads, som mange danskere har en holdning til. Jeg oplever mere og mere, at folk stiller spørgsmålstegn. Folk kan godt være kritiske, men jeg har ikke nogen holdning. Jeg laver en lille del ud af helheden.”

”Jeg startede selv som tekniker på gulvet, hvor vi kørte udviklingsstudier. Jeg hjalp min leder med nogle træningsopgaver i det små, og det udviklede sig, så jeg i dag er ­træningssupporter i Måløv,” siger Jesper Pålsson. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Hensyn til skavanker

Jesper Pålsson er uddannet procesteknolog og arbejder som træningssupporter i Måløv. Han arbejder på at forbedre og udvikle træning til produktionen, så træningen bliver ensartet.

”Jeg startede som tekniker på gulvet. Men jeg har nogle skavanker med min skulder pga. tidligere job som slagter. Det gjorde det vanskeligt at arbejde i produktionen. Jeg fik mulighed for at få noget mere stillesiddende arbejde på kontor. Det hjalp at sidde ved en skærm, selvom en del af min faglighed forsvandt. Men jeg er glad for, at der bliver taget højde for de enkelte personer med de skavanker og muligheder, vi har.”

“Jeg kan huske alle ombygninger, har været med til at finde ud af, hvilke gulve, furer og maling der skulle være i produktionen,” siger bygningsansvarlig Sanne Aagaard Frandsen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Ingen rød løber

Sanne Aagaard Frandsen er uddannet ­maskintekniker og arbejder som bygningsansvarlig i Bagsværd. 20% af arbejdstiden er hun ansat som teknikernes tillidsrepræsentant.

”Jeg startede som kalibreringstekniker og var bl.a. med til lukke fabrikker ned, når de skal renoveres. Vi har klassificerede områder, og derfor er der perioder med nedlukninger, så vi kan lave ombygninger og male, bore og skifte gulve. Jeg havde overblik og blev derfor spurgt, om jeg ville være bygningsansvarlig. Det har jeg været siden 2012, og jeg står for det indvendige og for ved­ligehold.

Der kommer hele tiden nye til, men der er også mange af de gamle tilbage. Vi har en del, der fejrer 40-års jubilæum. Jeg er rigtig glad for at være i Novo Nordisk, det er en god arbejdsplads – det er også bare en helt almindelig arbejdsplads. Jeg bliver ikke hentet derhjemme og bragt ind på en rød løber, som mange ellers nærmest tror, når jeg fortæller, hvor jeg arbejder.”