Dragter giver liv til fortiden

Større teatre og operahuse har en skræddersal, som syer kostumer til forestillinger. Det samme har Den Gamle By i Aarhus, hvor skrædder­salens opgave er at sy og passe og pleje de dragter, som  museets aktører er iført, når de er på arbejde og møder museets besøgende. Skrædder­salen befinder sig på 3. sal bag tynde gardiner i den statelige ejendom Tårnborg, som indgår i Den Gamle Bys 1974-kvarter.

I ejendommens stueetage ligger et konditori og et minimarked, som de så ud i 1970’erne, og ejendommen rummer også boliger fra perioden, blandt andet et kollektiv. Men ’backstage’ i Skræddersalen, hvor museets besøgende ikke har adgang, hersker der ikke 1974-stemning.

Skræddersalen er et aflangt lokale med klippeborde, moderne lamper, sy-grej, sakse og alt, hvad de i alt fem ansatte skræddere og en skrædderelev ellers behøver. Der er dog langt færre symaskiner end normalt for en systue af den størrelse i dag. Det skyldes, at mange af skræddersalens sy-opgaver bliver udført i hånden, forklarer Mette Ustrup Andersen:

”Vi syer og vedligeholder dragter, så de nøje afspejler, hvordan man gik klædt i den epoke, hver enkelt dragt knytter an til. Og vi bruger mønstre og teknikker fra den tid. Derfor håndsyer vi en hel del.”

Syning i hånden

Hun er en af skræddersalens fem skræddere,  har arbejdet i Den Gamle By i to år og elsker sit job.

”Det er et dejligt arbejde, hvor jeg er med til at bringe mennesker fra en svunden epoke til live. I mødet med en person i en dragt fra fortiden bliver historien levende, men i høj grad også mennesket fra dengang, og det kan jeg rigtig godt lide.”

Mette Ustrup Andersen fremviser sit sybord, hvor der ligger en grøn nederdel i tyk uld, hvis bort forneden er blevet slidt, så den er hun ved at udskifte – med håndsyning.

”Nederdelen bliver i åbningstiden brugt af aktører i Den Gamle Bys 1864-kvarter, og på den tid var symaskinen opfundet, men langt fra allemandseje. Man syede mest i hånden og med en detaljerigdom, der imponerer mig.”

Den grønne nederdel er ligesom hovedparten af museets dragter rekonstruktioner af historiske dragter, som skræddersalen har udviklet med input fra museumsfaglige kollegaer og ved at studere gamle mønstre.

Dragtprøve og håndværkervagt

Dragterne bliver brugt flittigt. I åbningstiden går museets aktører i dragter, som de henter i kælderen under Skræddersalen, og her afleverer de dem igen, når arbejdsdagen er slut. Hvis en dragt bliver beskidt, slidt, revner eller mister knapper, giver aktøren Skræddersalen besked, og Mette Ustrup Andersen og hendes kollegaer sørger så for at vaske dragten eller udbedre skaderne.

”At vaske tøj er jo ikke traditionelt skrædder­arbejde, men vask er også en af vores opgaver. Dragterne skal vaskes med stor omhu, og plet­fjerning er et helt kapitel for sig, da det er sarte materialer – typisk uld, hør eller bomuld.”

Når Den Gamle By hyrer aktører, skal de inden første vagt til en såkaldt dragtprøve med en skrædder fra Skræddersalen, som hjælper med at finde dragt, fodtøj og måske også hovedbeklædning, der passer til den formidlingsopgave, aktøren har. Kælderen rummer derfor også adskillige hylder med hatte, herunder en stribe skinnende sorte, høje hatte. Kælderen rummer også rækkevis af sorte støvler, som skrædderne har pudset før sæsonstart.

Selv går skrædderne i deres almindeligt tøj til hverdag. De trækker dog i dragt, når de har en såkaldt formidlingsvagt, hvor de fortæller be­­søgende om skrædderhåndværket.

Hvide handsker

I dag har Mette Ustrup Andersen sådan en formidlingsvagt i Wahlstrøm – en butik fra 1927, der solgte hatte og andet moderigtigt tilbehør til damer. Under sin vagt i hattebutikken benytter Mette Ustrup Andersen en pedaldrevet træde-­symaskine til at sy på en 1920’er-hverdagskjole i tynd, ternet uld.

Vinterhalvårets arbejdsopgave adskiller sig en del fra sommerens på Skræddersalen. Den Gamle by er åben for publikum hele året rundt, men fra påske og hen over sommeren er det højsæson. ­Vintermånederne bruger Skræddersalens medarbejdere til at gennemgå samtlige museets aktør-dragter plus alt tilhørende udstyr.

Museet rummer også en samling af såkaldte museumsdragter, som er oprindelige beklædningsgenstande. De bliver ikke brugt af aktørerne, men Mette Ustrup Andersen og hendes skrædder-kolleger kan besøge samlingen for at hente inspiration – og røre ved dem, hvis de ifører sig hvide handsker. At se og lade sig inspirere af de oprindelige dragter gør indtryk.

”Dengang lavede man tøj til mennesker. I dag skal mennesker passe til tøjet. Det er et kæmpe skift, som provokerer mig.”

En rar arbejdsplads

Mette Ustrup Andersen har sin historiske interesse fra sine bedsteforældre og forældre.

”Min mor samlede på stel, og vi så mange dokumentarfilm. Værdsættelsen af historien har altid været der, og hele mit liv har jeg været optaget af historiske dragter i film, serier, blogs, bøger og på YouTube.”

Hun havde ikke lyst til at læse faget historie, da det var mennesket i historien, som fascinerede hende, og hun ville desuden gerne arbejde med sine hænder. Derfor valgte hun at læse til beklædningshåndværker.

”Min uddannelse har lært mig en masse, som jeg har stor gavn af i mit job nu, herunder konstruktion.”

Efter endt uddannelse arbejdede Mette Ustrup Andersen som syerske og skrædder i to forskellige virksomheder, men slap ikke interessen for historien.

”I min fritid var jeg frivillig på Moesgaard Museum – et andet historisk museum i Aarhus. Jeg lavede også ­vikinge-reenactment, som er en slags rollespil, og jeg oplever at være på min rette hylde i mit job her.”

Bæredygtigt fokus

Den Gamle By er en stor arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og det trives Mette Ustrup Andersen godt med. Hun og de øvrige skræddere på Skræddersalen er også en del af et fagligt forum med skræddersale på andre museer og teatre i Aarhus-området.

“Skrædderfaget er et lille fag, men langt fra uddøende. Vi skræddere har en ekstrem vigtig opgave i at oplyse om ressourceforbruget ved tøjproduktion og værdien i at gå i tøj, der ikke er brug-og-smid-væk, men har en historie, og at historien har værdi.”

Hun oplever, at Den Gamle By har et stort fokus på bæredygtighed i alt, hvad der foregår. Det er en vigtig kvalitet ved arbejdspladsen for Mette Ustrup Andersen, der også løbende reparerer og tilretter sin egen garde­robe og syer noget af sit tøj helt fra ­bunden frem for alene at købe nyt.