Dyster idyl på Sprogø

”... ø-anstaltens vigtigste Opgave skal være at formindske den store økonomiske Byrde, som det aandeligt defekte Afkom er for Samfundet.”

Guide fra Destination Sjælland Charlotte Albjerg læser citatet fra Politiken højt.

”Det var sådan, man tænkte i 1922,” tilføjer hun.

På den idylliske hatbakke mellem fyrtårnets røde mursten og pigehjemmets gule mure lyder suk blandt TL-medlemmer, der er på endagstur til Sprogø.

Før vi når til det dystre kapitel i Danmarks­historien, er turen begyndt ved Storebælt Camping, der ligger klos op ad betalingsanlægget.

Selvom Sprogø er lille, skal den propfyldte bus køre 10 km ude på øen, fortæller Charlotte Albjerg på vej over Europas næstlængste højbro. Øen voksede fire gange sin størrelse, da broen blev bygget og er et paradis for terner, edderfugle og den grønbrogede tudse.Bussen kører langs togskinnerne, indtil de fører ned i havdybet.

Fire boremaskiner ryddede vandvejen til den 8.024 meter lange tunnel, der består af to adskilte rør. 31 tværtuneller sørger for, at der aldrig er mere end 125 meter til nærmeste nødudgang. 

Vi kører videre ud til lavbroen, hvor TL-medlemmer strømmer ud og beundrer broens konstruktion nedefra. Den hviler på teflonplader og kan bevæge sig, når betonen udvider sig.

Historisk knudepunkt

Tilbage ved fyrtårnet findes ruiner fra en gammel ringmur fra 1100-tallet.

”I står nu på Valdemar den Stores gårdsplads,” fortæller Charlotte Albjerg, og folk kigger på græsset under deres fødder.

Det velholdte fyrtårn på hatbakken forbinder mange nok med idyl, men tidligere fungerede stedet som anstalt for kvinder, der blev betragtet som ”moralsk defekte.”

”Hvor meget af Journal 64 blev faktisk filmet her?” lyder et spørgsmål med henvisning til filmatiseringen af Jussi Adler Olsens fjerde bog om Afdeling Q, der handler om pigehjemmet på Sprogø.

Svaret er, at ikke ret meget er filmet her. Der er nemlig intet tilbage af pigehjemmet indvendigt, på nær et rum til tøj og en dør til et loftsrum med kradsemærker på indersiden, hvor kvinderne blev sendt op, hvis de lavede ballade.

Turen går videre ned til den lille havn og forbi en mast, der måler vindhastigheden. Den blev sat op efter ulykken i 2019, hvor en løs container fra et godstog ramte et lyntog.

Bedst som vi tror, at mængden af information, man kan hive ud af den lille ø, snart må være udtømt, stopper Charlotte Albjerg ved en brøndlignende murstenskonstruktion i det ufremkommelige krat.

”Hernede i bunden er en telefonlinje, der forbinder Washington og Kreml,” siger hun.

Flere TL-medlemmer udtrykker mistro. Men den er god nok. Linjen stammer fra Den Kolde Krig og bliver stadig vedligeholdt, siger Charlotte Albjerg.

Vindblæste sætter vi os i bussen igen og kører et smut under højbroen. På ankerblokkene mæsker fugle sig i muslinger. Droner og ny teknologi har forlænget broens levetid fra de forventede 100 år til 200 år ved at flyve rundt og tjekke broens tilstand og lede efter rust og revner.