Forurenet jord, der bliver smidt ulovligt i naturen. Sort arbejde og illegale migrantarbejdere, der bliver snydt for deres løn. Arbejde med asbest uden værnemidler, træning eller instruktion, ingen viden om rengøringsprocedurer eller skyggen af certifikater.
Den seneste tid har budt på TV-dokumentarer om kritisable og ulovlige forhold på tværs af i bygge- og nedrivningsbranchen.
Selvom TL-medlemmer ikke står direkte med hænderne på asbestpladerne, er de fra deres kontorstole nogle gange vidne til de ulovligheder, der foregår, aftaler under bordet og hvidvask.
Det kan være svært at gøre noget, især hvis man er usikker på sin egen fremtid i f.eks. et nedrivningsfirma.
I TL har vi set eksempler på, at dem, der råber højt om ulovlige forhold, også er dem, der står uden for porten dagen efter, siger chef for faglig afdeling i TL Anton Kraev Christensen. Det er et stort dilemma for den enkelte at stå i. Men der er en vej.