Fleksibilitet i et ungt miljø

Latteren runger i teatrets foyer, hvor en gruppe unge planlægger en forestilling ved et langbord. Produktionsleder Bjarne Jørgensen smiler stort og går forbi de unge ind i Mungo Parks nye teatersal, hvor han viser afviklingslogen med mixerpult og lysbord frem.

“Da jeg startede her, havde jeg helt styr på alle knapper. Teknikken har virkelig udviklet sig,” konstaterer han.

I dag er Bjarne Jørgensen med sine 69 år den ældste medarbejder på teatret.

På et eller andet tidspunkt skal man holde op, siger han. Men det er svært, for arbejdet er også ens identitet.

“For mig handler det ikke om at fortsætte med at arbejde for at have en fin titel. Det handler om at være med til hver dag at gå arbejde og skabe fremdrift og resultater i et dynamisk arbejdsmiljø. Det er det, der giver mig energien til at fortsætte.”

Kæmpe frihed og det modsatte

Han har stor fleksibilitet, kan tilrettelægge sit arbejde og gå tidligt en dag, hvis han har behov for det, når teatret er imellem produktioner, og der ingen møder er i kalenderen.

Det er en kæmpe frihed. Men der er grænser for, hvor fleksibelt han kan indrette sig, når forestillingerne buldrer derudaf.

“Vi knokler løs fra prøvestart og seks uger frem. Især de sidste 14 dage er travle, og så er der ikke meget tid til andet. Teknikerne kan puste ud efter præmieren, indtil det hele kører op igen.”

Mange års erfaring giver en frihed, fordi Bjarne Jørgensen har så godt styr på sit arbejde, så han er slet ikke udkørt.

“Jeg bliver ikke nervøs og stresset over et ­problem. Jeg har tit set problemerne før og har set det, der var værre.”

Med tiden kunne han måske springe projekter over trappe lidt ned, men bevare tilknytning til det, han laver. Det er drømmescenariet.

Ungt miljø

Mungo park har altid haft en profil som et ungt teater, der laver samfundsrelevant teater og til tider kommer med provokerende indspark til forskellige dagsordener. Det gør de også nu.

“Det er sjovt at være i et ungt miljø. Jeg misser nogle referencer, når de unge taler om musik, de gerne vil bruge. Men så er det andre ting, som jeg ved en masse om. Jeg har dog ikke så mange at tale gamle dage med, og få ved, hvad en 2CV er.”

Bjarne Jørgensen vil ikke være ham, der går og taler om, hvordan teatret plejer at gøre.

“Jeg har prøvet mange ting af og kunne sagtens dræbe alle ideer. Men vi skal være et sted, hvor ideer trives.”

I dag har han ikke længere fingrene nede i de nyeste funktioner på mixerpulten. Hans job er at se det hele ovenfra og få styr på de led i kæden, der mangler.

Han giver dog gerne et nap med og kører ­lastbilen, når teateret skal på turné, eller ordner kostumer og rekvisitter.

Han og hustruen har lige købt en stor sejlbåd og vil gerne nå at bruge den en masse.

“Jeg har børn, og min kone og jeg bor et dejligt sted og har forskellige interesser, som vi dyrker. Det snakker vi en del om derhjemme, at vi skal gøre mere af. Hvornår det skal ske, skal vi være enige om. Jeg vil tage det lidt henad vejen.”