Det bliver sværere at være it-kriminel i fremtiden, hvis en ny type kvantekryptering fra DTU en dag kommer til at beskytte vores mails, bankoverførsler og anden kommunikation over nettet.
Det er lykkedes DTU-forskerne at sende kvantekrypterede data mellem computere i to af Danske Banks datacentre.
Og hvad er kvantekryptering så? Det er it-sikkerhed, som gør det umuligt at aflure data ved at udnytte kvantemekanikkens principper som superposition og den såkaldte no-cloning-sætning. De finurlige fysiske fænomener giver en grad af tilfældighed, som er dårligt nyt for hackere.
“No-cloning-sætningen siger, at en kvantetilstand ikke kan kopieres uden fejl. Det betyder grundlæggende, at en aflyttende part ikke bare kan kopiere de kvantetilstande, der sendes over nettet. Vi udnytter også det faktum, at resultatet af at aflæse en kvantetilstand, som er i superposition, er tilfældigt,” fortæller Tobias Gehring, lektor ved DTU Fysik.
Specialiseret optisk system
Han står bag forskergruppen, der har udviklet den nye implementering af kvantekryptering med metoden kaldet Continuous Variable Quantum Key Distribution (CV-QKD). Metoden kræver et specialiseret optisk system, men de sikre krypteringsnøgler kan sendes over nettet med helt almindelig netværksteknologi.
En udbredt krypteringsalgoritme på nettet i dag er RSA, som udnytter, at det tager meget lang tid for en hacker med en computer at “regne baglæns” for at finde krypteringsnøglen. Dét problem vil være trivielt for fremtidens kvantecomputere at løse i en fart.
“Antagelsen om, at ingen har en hurtig nok computer til at løse problemet, er simpelthen ikke længere rigtigt med en kvantecomputer. Med kvantekryptering er situationen en anden, fordi det bygger på fysik i stedet for computerkraft. Derfor kan sikkerheden bag nøglerne ikke brydes ved at øge regnekraften,” fortæller Tobias Gehring.