Grøn strøm fra kajen

Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe ligger i Aarhus Havn. Automationsteknolog Mikkel Astrup var med på projektet og fortæller her om de specielle udfordringer ved opgaven.

Teknologi
”Hvis vi koblede direkte på uden præmagnetisering og præladning, ville vi trække så mange ampere, at de omkringliggende bygninger i området ville opleve et dyk i strømmen og spændingen,” fortæller Mikkel Astrup Foto: Kåre Viemose
Af Mikkel Meister

Opgaven

PowerCon har bygget Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som åbnede på Aarhus Havn i sommeren 2023.

Anlægget forsyner skibene med strøm, mens de opholder sig i havnen. Det gør de typisk fra morgen til aften, hvor krydstogtskibet skal bruge strøm til kahytter, broen, køkken, vaskeri, elevatorer osv. Strømmen er hidtil blevet leveret af dieselgeneratorer ombord, men CO2-udledning og partikelforurening kan mindskes ved at bruge grøn strøm fra land.

Fra 2030 kræver EU, at store passagerskibe og containerskibe har adgang til landstrømsanlæg i europæiske havne. Automa¬tionsteknolog Mikkel Astrup, PowerCon, fortæller her om opgaven til Aarhus Havn.

I 2024 skal PowerCon levere et lignende, men fire gange større anlæg til Københavns Havn.

Løsningen

Fra to tilslutningspunkter ved kajkanten kan krydstogtskibene koble sig til landstrøm, uanset om skibet tilsluttes for eller agter.

Tilkoblingen sker via en kabelvogn, der fungerer som en meget stor forlængerledning. Den er dog kun en lille del af teknikken bag at slutte et flere hundrede meter langt krydstogtskib til elnettet.

”Vi skal matche sinuskurverne for den spænding, der kommer fra elnettet, op med den, der kommer fra skibets generator. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi at lægge skibet helt dødt,” fortæller Mikkel Astrup.

Landstrømsanlægget har en effekt på op til 16 MVA og kan forsyne krydstogtskibe med spændinger på hhv. 6.600 V og 11.000 V ved 50 og 60 Hz. Anlæggets opgave er at forbinde skibets elsystem med elnettet på land på en kontrolleret måde.

Anlægget er modulbaseret og bygget ind i containere. I en transformercontainer kommer 10,5 kV ind fra forsyningsselskabet. Det bliver transformeret ned til 690 V for at kunne håndteres af en convertercontainer, der indeholder frekvensomformere, som omdanner de 50 Hz fra vores hjemlige elnet til skibenes 60 Hz.

”Det er svært at finde komponenter til frekvensomformere, der kan holde til 10,5 kV, så derfor transformerer vi spændingen ned,” siger Mikkel Astrup.

I den anden ende sørger endnu en transformer for at transformere op til 11 kV på udgangssiden mod skibet.
En vigtig opgave er at beskytte mod ubehagelige spændingspeaks, som er svære at undgå. Det sker med en række filterkondensatorer og spoler. Inden tilkoblingen er kondensatorerne og spolerne blevet præmagnetiseret og præladet, så de ikke laver en stor belastning på elnettet.

”Hvis vi koblede direkte på uden præmagnetisering og præladning, ville vi trække så mange ampere, at de omkringliggende bygninger i området ville opleve et dyk i strømmen og spændingen,” siger Mikkel Astrup.

Strømmen fra landstrømsanlægget til skibet er også galvanisk adskilt for at undgå galvanisk tæring.

”Med landstrømsanlæg er det lige meget, om der er tale om en lille jolle eller et kæmpe krydstogtskib. Der skal laves en galvanisk adskillelse, så skibet ikke ruster,” siger Mikkel Astrup.