Har du styr på dine ­‘immaterielle rettigheder’?

Mange fysiske produkter skabes hver dag på arbejdspladser rundt om i Danmark. Ofte skabes også såkaldte ‘juridiske rettigheder’ til en opfindelse, et design eller en tekst. De er penge værd – nogle gange mange penge. Men hvad er op og ned – og hvad har du som medarbejder ret til?

Arbejdsliv
Illustration: Thomas Thorhauge.
Af Kasper Schultz Lund

Vi har bedt Teknisk Landsforbunds advokat Byrial Bjørst om at gøre os klogere på juraen indenfor immaterielle rettigheder, som er et område, hvor opfindere, teknikere og designere kan risikere at komme i klemme og trække det korteste strå.

Hvad er ophavsret?

”Vi taler om ophavsret i forbindelse med ­litterære eller kunstneriske værk. Og her er reglen, at den, som frembringer et værk, har ophavsret til det. Så hvis en teatertekniker skaber et lys­design, eller en tekstildesigner laver et mønster til en skjorte, så er de ophavspersoner til de pågældende værker – og de værker er beskyttet efter ophavsretsloven. Ophavsretten giver eneret til at råde over værket, enten ved at fremstille eksemplarer af det eller at gøre det tilgængeligt for almenheden i op­­rindelig eller ændret skikkelse. Den eneret gælder til 70 år efter ophavspersonens død.

Hvad dækker et patent over?

”Patent kommer på tale i situationer, hvor en person har gjort en egentlig opfindelse, der kan udnyttes industrielt for eksempel til produktion og salg. I så fald kan opfindelsen patenteres*. Når en opfindelse er patenteret, så giver det patent­haveren eneret til at udnytte opfindelsen i op til 20 år, fra da patentansøgningen blev indgivet.

* Det udelukker afdækninger af videnskabelige sammenhænge, der allerede findes, samt kunstneriske frembringelser eller ­dataprogrammer

 

Hvad gælder for design?

”Et design består af et produkts – eller en del af et produkts – udseende, nærmere bestemt de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmykningslinjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale. Hvis et design er nyt, og det har individuel karakter, så kan skaberen opnå eneret til designet i op til 25 år fra den dato, hvor der er ansøgt om registrering hos den europæiske designmyndighed OHIM.”

Hvad hvis jeg ikke er ansat, men arbejder freelance?

”Så vil dine rettigheder afhænge af, hvad du aftaler fra gang til gang. Vær derfor opmærksom på de aftaler, du indgår.”

Hvad er min ret, når jeg er ansat?

”Når du som ansat skaber såkaldt ‘immaterielle rettigheder’ – enten som led i din arbejdsgivers virksomhed, eller som led i en opgave for din arbejdsgiver – så tilhører rettigheden som udgangspunkt din arbejdsgiver. Har du lavet en patentbar opfindelse, så er din løn, som udgangspunkt, din fulde betaling for opfindelsen, medmindre værdien af opfindelsen overstiger, hvad du, under hensyn til dine arbejdsforhold i det hele med rimelighed, kan forudsættes at skulle præstere. Som ophavsperson har du dog ret til at blive nævnt i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. Det gælder på eksemplarer af værket, såvel som når værket gøres tilgængeligt for almenheden.”

Hør mere om ophavsret på kurset Immaterialret den 21. november klokken 17.

 

Det skal du huske

Hvis du er ophavsperson til et værk, så har du ret til at blive nævnt i forbindelse med værket.Hvis du ved, at det, du skal lave, kan blive meget værdifuldt, så sørg for, at dine aftaler stiller dig bedst muligt.Hvis din arbejdsgiver begynder at anvende noget, du har skabt, på en helt ny måde, så kan du være berettiget til yderligere ­betaling. Hvis du har gjort en meget værdifuld opfindelse som ansat, så kan du være berettiget til yderligere betaling.

TL står altid klar til at hjælpe dig med alle spørgsmål om ophavsret, patenter, designs og andre immaterielle rettigheder. Ring til os på 3343 6500.

[ tl.dk/kontakt​ ]