Jagter suset i salen

Teknikere har travlt med at placere kulisser og rekvisitter på Gamle Scene på Det Kongelige Teater, mens kulissekonstruktør Mikkel Bruhn viser Teknikerens udsendte rundt på sin arbejdsplads.

En lille truck bugserer rundt med en enorm lyserød seng, som er del af scenografien i teaterforestillingen ’Jeppe på Bjerget’. Den er meget­ ­iøjne­faldende og bygget specielt til for­målet, forklarer Mikkel Bruhn.

”Jeg og mine kollegaer i Scenografisk Afdeling har ansvar for byggeriet af al scenografi til alle forestillinger på Det Kongelige Teaters fire scener. Alt, hvad vi laver, er nye løsninger, som helst skal overraske publikum,” siger han med et stort smil.

At bidrage til overraskelse hos publikum er med til at gøre jobbet som kulissekonstruktør på Det Kongelige Teater til et drømmejob, fortæller han:

”Den største tilfredsstillelse i mit job er, når scenografien er med til at skabe et sus i salen. En scenografi skal imponere publikum for at have en berettigelse.”

Nyt og legende let
At overraske kræver, at publikum oplever noget uventet. Mikkel Bruhn og hans kollegaer skal derfor altid udtænke nye løsninger, som ikke er set før – og i første forsøg. Alt er prototyper.

”Der er altid en nærtstående premieredag, hvor alt skal klappe, så der er ikke tid til at ombygge. De løsninger, jeg udvikler ved computeren og sætter i produktion, skal bare fungere, når de kommer op på scenen. Det kræver erfaring og is i maven.”

Samtidig er det et krav, at alt, hvad der sker på scenen, ser legende let ud for publikum. Det kræver altid hovedbrud og nogle gange også meget komplekse konstruktioner, og det kan Mikkel Bruhn også godt lide ved sit job. Eksempelvis måtte han og Scenografisk afdeling udvikle og få bygget et 16 meter langt transportbånd med sofaer på­monteret til forestillingen ‘Tidens og visdommens triumf’.

”For publikum så det ud, som om sofaerne passerede uendeligt forbi, men i praksis havde vi bygget et kæmpestort kædetræk af sofaer."

Det var heller ikke nogen let opgave at få ­konstrueret en fire meter bred, dobbeltkrum bagvedliggende skydedør i en otte meter høj kugle, som udgør scenografien i ‘Den glade enke 2.0’.

Sikkerhed i top
Forventningen om altid at overraske og skabe nyt på kort tid kræver innovation og en høj grad af nysgerrighed i forhold til løsninger. Det er en bærende komponent i jobbet som kulissekonstruktør.

”Det kræver erfaring og materialekendskab, og samtidig skal jeg tage chancer og vove at prøve noget nyt. Men det må aldrig indebære risiko for medarbejdere, kunstnere eller publikum.”

En ingeniør efterberegner derfor altid de løsninger, Scenografisk Afdeling laver, før de sættes i produktion, og der bliver også altid lavet en teknisk gennemgang af scenografien inde på scenen før premieren.

I mange af teaterets forestillinger indgår såkaldte flyvninger. Kunstnere på scenen i særlige flyveseler, der ofte er en del af kostumet, og sceno­grafi hejses op i stålwirer via nogle af de mange scene­træk, der er i loftet over scenen. Det stiller også særlige krav til sikkerheden og til scenografiens konstruktion.

Let og robust
Scenografien skal desuden have former og vægt, der gør den let at flytte ind og ud af scenen, og den skal kunne fragtes rundt i verden. Samtidig skal den være robust nok til at tåle at blive brugt af kunstnerne på scenen aften efter aften.

Det er spændende modsætninger at arbejde med, oplever Mikkel Bruhn.

”De fleste af teaterets forestillinger er også på turné og fragtes over store afstande, hvor scenografien kan få knubs. Den udsættes også for et stort slid under forestillingerne. Vi skal bygge både let, robust, elegant og flytbart.”

Hvis en skuespiller eksempelvis skal kaste med en stol under forestillingen, skal stolen have ekstra stærke ben, uden at den bliver tung eller ufiks. Og når scenografisk afdeling konstruerer vægge, sondres der mellem vægge, der blot er kulisser og såkaldt spilfaste vægge, som skal holde til, at væggen bruges aktivt i forestillingen – skuespillere skal måske brase ind i den eller smække en dør i væggen hårdt i.

En unik chance
Mikkel Bruhn ville oprindeligt gerne være arkitekt, men blev tømrer og tog derefter en uddannelse til byggetekniker, som han var midt i, da dørene til Det Kongelige Teater åbnede sig – lidt ved et tilfælde.

”En veninde fortalte, at teateret akut manglede en vikar på den daværende snedkersal, så jeg slog til og søgte. Jeg vidste med mig selv, det var en unik mulighed, jeg ikke ville misse.”

Hans vikariat på snedkersalen startede i 2008 og blev forlænget flere gange, hvorefter han færdiggjorde sin uddannelse til byggetekniker og kom retur til snedkersalen. Da snedkersalen blev lukket i en sparerunde i 2016, blev Mikkel Bruhn tilbudt job i Scenografisk Afdeling, hvor han har arbejdet siden.

Genbrug af materialer
De seneste tre år har Det Kongelig Teater arbejdet på grønnere teaterproduktion, og det stiller nye krav til Scenografisk Afdeling. Tidligere blev al scenografi bortskaffet, når en forestilling var slut. Scenografier var svære at genanvende, fordi de ikke var bygget til det, og scenografens rettigheder skulle overholdes.

Men siden 1. januar 2025 er det besluttet, at mindst 60% af alle materialer skal komme fra genbrug eller recirkulerede materialer.

”Det er et vigtigt og spændende nyt krav at arbejde med, og vi har udviklet nye konstruktionsformer og genanvendelige elementer for at nå dette mål.”

Scenografierne bliver nu bygget på særligt udviklede multivogne med hjul, der gør scenografien mobil og lettere at genanvende.

”En multivogn er fundamentet for en væg, bygget af et træskelet, der kan skilles og samles uendeligt. Væggens overflade monteres med velcro og kun få elementer skal derfor udskiftes i den del af konstruktionen, som publikum ikke ser. Sådan får vi genanvendt flere materialer,” forklarer Mikkel Bruhn.

Vognene giver samtidig færre tunge løft og dermed et bedre arbejdsmiljø for sceneteknikerne.